Gå til hovedindhold
Kystbeskyttelse
Projekter

Dialog med borgerne 2024

Klimaforandringer er noget, som påvirker os alle. Særligt i Dragør tæt på kysten mærker borgerne, når vandet stiger. Vi udvikler kommunens kystbeskyttelse i tæt dialog med borgerne. Læs mere her og se de almindeligt stillede spørgsmål og svar.

Indhold

        

    Nedenfor kan du læse forskellige spørgsmål og svar, som er kommet i forbindelse med vores forskellige dialogevents i 2024. 

    Placering og opbygning af kystbeskyttelse

    • Spørgsmål: Jeg har hørt at min ejendom kommer til at ligge foran diget, er det rigtigt?
    • Svar: Der er truffet politisk beslutning i Dragør Kommunes kommunalbestyrelse om, at alle der ønsker at ligge bag et hoveddige, kan komme til det. 

     

    • Spørgsmål: Hvorfor skal vi have en innovativ løsning, der ikke er lige så robust som en traditionel løsning?
    • Svar: Der er ikke noget specielt innovativt over selve udformningen af diget, det forventes på mange strækninger at være opbygget helt traditionelt og med behørig fokus på robusthed over for bølgepåvirkning med videre. Der kan være enkelte områder/strækninger, hvor man af hensyn til lokale forhold er og pladsmangel er nødt til at udforme beskyttelsen anderledes, men det bliver ikke på bekostning af robusthed.

     

    • Spørgsmål: Hvorfor rykker ikke bare diget ud i vandet for at undgå alle fredningerne og Natura 2000?
    • Svar: Det er desværre ikke en mulig løsning at placere diget ude i vandet. Hele vandområdet langs Amagers sydkyst er Natura2000 område. Endvidere vil et dige ude i vandet påvirke de beskyttede vandområder og strandenge langs kysten, som dermed vil blive ødelagt, da de ikke længere vil blive jævnligt oversvømmet. Ifølge lovgivningen skal en alternativ placering vælges, hvis der findes et, der ikke påvirker området negativt.

     

    Natur og miljø

    • Spørgsmål: Hvordan vægtes betydningen af naturkvalitet og udsigt i forhold til beskyttelse imod stormflod?
    • Svar: Projektet er først og fremmest et kystbeskyttelsesprojekt, med det formål at beskytte imod stormflod. Men projektets konkrete løsninger forsøger at balancere hensynet til at beskytte mod stormflod med hensynet til de herlighedsværdier og naturkvaliteter, som er kendetegnende for området omkring Sydvestpynten, Kongelunden og Søvang.

     

    • Spørgsmål: Hvad er status på dialog med Miljøstyrelsen mht. Natura 2000? Er der fremskridt ift. at få projektet godkendt?
    • Svar: COWI’s miljø- og myndighedsfolk er ved at lave en såkaldt væsentlighedsvurdering, som er en vurdering af projektets påvirkning af de naturtyper, der er beskyttet i det pågældende område. Med den løsning der foreligger for Søvang, som det ser ud i øjeblikket, forventer vi ikke direkte at projektet påvirker udpeget natur. Det bliver også undersøgt, om der vil ske en indirekte påvirkning, dvs. at projektet indirekte kommer til at påvirke de fugle, der lever i de udpegede områder. COWI’s myndighedsfolk mener dog ikke, at det vil være en væsentlig påvirkning og disse indledende positive konklusioner betyder, at vi forhåbentlig skal bruge kortere tid til at få projektet igennem. Men der skal nu laves en miljøkonsekvensvurdering, som viser mere præcist, hvilken påvirkning beskyttelsen konkret vil have, før der endeligt kan konkluderes på påvirkningen af Natura 2000-områderne.

     

    Vand fra alle sider

    • Spørgsmål: Hvordan bliver vi beskyttet mod vand der kommer oppefra og fra stigende grundvand?
    • Svar: Dette er en særskilt problemstilling i forhold til at sikre imod oversvømmelse i forbindelse med stormflodshændelser, men ikke desto mindre meget relevant og særdeles nærværende i denne vinter. Det væsentligste er at sikre sig, at nedbøren kan komme væk fra grunden og ledes bort via afløb og grøfter – og at sikre at disse er i ordentlig vedligeholdt stand. Stigende grundvandsstand er særligt udfordrende og svært for den enkelte grundejer at håndtere. Det kan på sigt blive nødvendigt at pumpe for at holde grundvandsstanden i skak og eventuelt sigt etablere nye pumpelag med dette ansvarsområde.

     

    Økonomi

    • Spørgsmål: Hvem ender med at skulle betale for løsningen og hvor meget?
    • Svar: Det er for tidligt at sige. Ifølge Kystbeskyttelsesloven skal finansieringen af et fælles kystbeskyttelsesprojekt ske ved bidrag fra de Ejendomsejere, der opnår en beskyttelse, og andre, der opnår en fordel ved projektet. Kommunalbestyrelsen bestemmer bidragsfordelingen. Der vil blive præsenteret forskellige modeller for bidragsfordeling og konkrete omkostningsestimater senere i processen, når der er større klarhed over kystbeskyttelsens konkrete udformning og dermed også bedre forudsætninger for at estimere omkostningerne for det samlede projekt og for den enkelte berørte grundejer. 

     

    • Spørgsmål: Der er vist to løsninger på delstrækning 5 og 6. Hvilken betydning har det for økonomien, hvilken løsning det besluttes at gå videre med?
    • Svar: Vi har ikke udregnet anlægsoverslag for de to løsninger endnu. Det gør vi til efteråret. Økonomien vil være kendt i forbindelse med dispositionsforslaget.

     

    • Spørgsmål: Forsvaret har ganske store arealer inden for dette område. Skal de ikke også betale?
    • Svar: Alle grundejere i det berørte område skal bidrage til at betale jf. Kystbeskyttelsesloven. Forsvaret vil derfor også være en del af de ejendomme, der skal medtages i bidragsfordelingen, ligesom Dragør Kommunes ejendomme vil være.

     

    • Spørgsmål: Er der nogen der tror på, at de offentlige vurderinger er et udtryk på, hvad ejendomme er værd? Det bør beregnes efter kvadratmeter og ikke efter de offentlige vurderinger.
    • Svar: Bidragsfordeling besluttes af kommunalbestyrelsen. Der er opmærksomhed på, at der er fejl i de aktuelle ejendomsvurderinger.

     

    • Spørgsmål: Er støtten fra Realdania betinget af, at I går i gang inden for kort tid?
    • Svar: Både Realdania og Kystdirektoratets tilsagn er tidsbegrænsed og betinget af, at vi har anlagt kystbeskyttelsen udfor Sydvestpynten, Kongelunden og Søvang senest i 2028.

     

    • Spørgsmål: Økonomien for 4, 5 og 6 er lagt sammen. Hvor mange af støttekronerne er tildelt til 5 og 6? For der er jo en del vedligeholdelse af diget ved Søvang. Så hvor meget skal borgere på 5 og 6 betale for den vedligeholdelse?
    • Svar: Realdanias støtte er givet til 5 og 6. Kystdirektoratets pulje er givet til 4, 5 og 6. Så vi skal kigge nærmere på, hvordan den finansiering skal fordeles. I forhold til driftsomkostningerne er de endnu ikke undersøgt nærmere. Det kommer senere, når vi er afklarede omkring valg af løsning. Det er ikke meningen at der skal sandfodres og vedligeholdes i høj grad og vi kigger på løsninger, der minimerer vedligeholdsomkostninger.

     

    Færdsel og ophold på diget

    • Spørgsmål: Hvordan sikres det, at den færdsel som kommer med det nye dige/de rekreative løsninger ikke bliver til gene for mig som grundejer (indkig, affald, larm med mere)
    • Svar: Når der arbejdes med rekreative kvaliteter i forbindelse med kystbeskyttelsen, er der stor opmærksomhed på at dette skal ske med respekt for grundejere på og omkring arealerne og at der vil være zoner, hvor der ikke inviteres til færdsel. Der er fra Dragør Kommune og rådgiverteamets side desuden en opmærksomhed på at øget færdsel også skaber behov for at håndtere for eksempel affald, forsyning af drikkevand, toiletforhold med mere, men at dette hensyn skal balanceres imod efterfølgende omkostninger til drift.

     

    Tidsperspektiv

    • Spørgsmål: hvad har man tænkt ift. en etapevis udvikling af diget? Giver det mening ift. de løsninger vi har? Det virker som om, at man bygger højt efter noget, der aldrig vil ske.
    • Svar: Når man arbejder med en adaptiv løsning, som vi foreslog i udviklingsplanen, så er problemet, at når vi er i Natura 2000 områder, så hver gang man fylder på, skal der laves en ny miljøkonsekvensvurdering. Altså samme proces som vi er i gang med her. Derudover er det vigtigt at vi arbejder med en helhedsløsning, der hænger sammen og ikke er stærkere end sit svageste punkt. Så hvis man vælger at lave diget lavere et enkelt sted, kan det få betydning for resten af området fordi vandet så kan komme ind her.

     

    Sammenhæng mellem statens arbejde med kystbeskyttelse og Dragørs lokale projekt

    • Spørgsmål: I siger, at det arbejde, der laves nu, kan konverteres til statens løsning. Men vi har vel som kommune, retten til at gå med det lokale projekt?
    • Svar: Ja, Kommunalbestyrelsens kan træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan man ønsker at gå videre. Både det lokale projekt og det statslige projekt skal derfor politisk behandles i Kommunalbestyrelsen. Principielt har staten også ret til at lave en anlægslov, som kommunerne skal følge. Det har de dog ikke lagt op til i de igangværende samtaler.

     

    • Spørgsmål: Hvorfor er Avedøre Holme med inde i statens løsning, når Dragør ikke er?
    • Svar: Statens løsning har til formål at sikre kritisk infrastruktur (lufthavn, metro, jernbaner og motorveje) og designes til et meget højt sikringsniveau fordi statens risikovillighed mht. kritisk infrastruktur er meget lav. På Avedøre Holme foregår erhvervsaktivitet, som er afgørende for København, herunder infrastruktur (Avedøreværket) og derfor er Avedøre Holme ikke direkte sammenligneligt med Dragør.

     

    • Spørgsmål: Hvorfor har man aldrig overvejet at medtage Sydvestpynten inden for statens løsning?
    • Svar: Det er helt normalt, at der er forskel på sikringsniveauer, alt efter, hvad der skal beskyttes. Det er først, når man taler om store samfundsmæssige konsekvenser, at man beskytter efter en 10.000-års hændelse/ ekstremhændelse, sådan som Staten arbejder med, når det gælder kritisk infrastruktur. Her hvor der er boliger, kan man evakuere folk og derfor vurderes det mere hensigtsmæssigt at beskytte for en 100-års hændelse. Sommerhusområder beskyttes til sammenligning typisk til en 50-års hændelse.

    I forbindelse med den statslige forundersøgelse af kystbeskyttelse af København, hvori Dragør Kommune deltager, rejser sig forskellige spørgsmål om kystbeskyttelsen af Dragør. På nuværende tidspunkt er offentliggjort to statslige delrapporter: 1) om sikringsniveauer og 2) om teknik, miljø og anlægsøkonomi.

    Forskellige mulige løsninger for Dragør

    • Spørgsmål: Hvorfor vises der to løsninger rundt om Dragør: 5a Dragør lokal og 5b Dragør maksimal?
    • Svar: Sund & Bælt og rådgiverne har undersøgt to alternative løsninger foran Dragør, som begge tager udgangspunkt i de løsninger, der blev udarbejdet i forbindelse med Dragørs udviklingsplan fra 2021 og de efterfølgende supplerende undersøgelser:

    Løsningen ’5a Dragør lokal’ er en løsning, hvor der anlægges en kystbeskyttelse udenom Dragør med et beskyttelsesniveau, der svarer til at beskytte mod en 100-års hændelse frem mod 2075. Denne løsning forventes at koste omkring 1,7 mia. kr. i anlæg. Denne løsning skal ses i kombination med en løsning, som er en højere beskyttelse længere inde på Amager, der beskytter lufthavnen mod en ekstremhændelse. Løsningen består af en udbygning og forlængelse af Ullerupdiget og et dige på sydsiden af Kastrup Halvø. 

    Løsningen 5b maksimal er en løsning, hvor der anlægges en kystbeskyttelse udenom Dragør med et beskyttelsesniveau, der beskytter mod en ekstremhændelse. Det gør, at dele af løsning ’5 Lufthavn, St. Magleby’, bliver overflødig. Denne løsning forventes på nuværende tidspunkt at koste omkring 2,5 mia. kr. i anlæg.

    Forskel på højder

    • Spørgsmål: I det statslige arbejde vises en forlandsløsning foran Søvang, som er af samme type af løsning og til det samme sikringsniveau, som Dragørs lokale projekt. En 100 års hændelse frem mod 2075. I Dragørs lokale projekt, er den beregnede højde i dispositionsforslaget 3 meter. I materialet fra Sund & Bælt er højden beregnet til 3,7 meter. Hvorfor er der forskel på højden af forlandet – det skulle vel være sammenligneligt?
    • Svar: Tallene baserer sig på samme forudsætninger. Blandt andet er Dragørs lokale projekt blevet udregnet frem mod 2075 (mod tidligere 2050) for at skabe bedst mulig sammenhæng mellem de forskellige undersøgelser. Forskellen på de 0,7 meter skyldes at der er tale om en forundersøgelse og at beregninger  ikke tager højde for de helt lokale forhold. Det vil ske, hvis det besluttes at arbejde videre med at det statslige projekt.

    Økonomi

    • Spørgsmål: I det statslige arbejde er de anslåede anlægsudgifter væsentlig højere end i det lokale projekt. Burde de ikke kunne sammenlignes med de anlægsoverslag, der er udarbejdet med det lokale projekt?
    • Svar: Anlægsudgifter i det statslige og det lokale projekt i Dragør er opgjort efter forskellige metoder. I det statslige projekt er de beregnede anlægsudgifter tillagt 50 % pga projektets tidlige stadie og vidensniveau. Herudover er der tillagt 15 % til projektering, tilsyn og administration og 3 % til arealerhvervelse. Priserne er udregnet i 2023-niveau. I Dragørs lokale projekt er anlægsomkostninger opgjort som rene anlægspriser. Hvis det lokale projekt beregnes efter de statslige principper og fremskrevet til 2023-priser, ville anlægsomkostningerne være i samme størrelsesorden – ca. 1,5 mia. kr.

    Linjeføring

    • Spørgsmål: Hvorfor er hele Dragør ikke omfattet af den statslige undersøgelse?
    • Svar: Det statslige projekt har taget udgangspunkt i linjeføringen fra det lokale projekt for så vidt angår strækningerne udfor Nordstranden, Havnen, Sydstranden og ud for Søvang. Efter Søvang er der arbejdet med en mere eller mindre lige linje til kobling med det eksisterende Ullerupdige.
      På strækningen fra Søvang og rundt om Kongelunden til Ullerupdiget indgår ikke i de statslige undersøgelser, men skal beskyttes gennem et lokalt projekt. Det er med begrundelse i, at der her et tale om åbent land med få enkeltboliger og spredt bebyggelse og ikke et sammenhængende by- eller boligområde.

    Tidsperspektiv

    • Spørgsmål: Hvordan hænger det lokale projekt tidsmæssigt sammen med det statslige?
    • Svar: Dragør Kommunalbestyrelse forventes i 2024 at træffe beslutning om det udarbejdede dispositionsforslag for strækningerne Sydvestpynten, Kongelunden, Søvang i slutningen af 2024, herunder igangsættelse af projektering og miljøundersøgelser. Det statslige projekt afrapporteres i slutningen af 2024 med en politiske behandling i kommuner og regering i første halvdel af 2025. Derfor tager Dragør Kommunalbestyrelse først beslutning om at igangsætte disse strækninger, når resultatet er kendt af de statslige undersøgelser, inkl. beslutning om eventuelt igangsættelse af næste skridt.

    På borgermødet fik deltagerne en præsentation af det såkaldte dispositionsforslag for etape 1 af vores lokale kystbeskyttelsesprojekt for Kongelunden, Sydvestpynten og Søvang.

    Der deltog cirka 150 på borgermødet, som fandt sted i Hollænderhallen i Dragør.

    Plancher med mere information

    Sydvestpynten og Kongelunden overblik

    Sydvestpynten og Kongelunden designprincipper

    Sydvestpynten og Kongelunden digetværsnit

    Søvang overblik

    Søvang designprincipper

    Søvang - forskellige årstider

    Økonomi etape 1

    Tidsplan Nordstranden, Dragør Havn og Sydstranden

    På borgermødet fik deltagerne en fornemmelse af højde og udstrækning på forskellige digetyper, som vi arbejder med, for kommunens mest udsatte kyststrækning ved Kongelunden, Sydvestpynten og Søvang.

    Inden borgermødet var der mulighed for en guidet vandring til de mock-ups (modeller), som vi havde stillet op ved Kongelundshallen, ud for TAMU og i skoven. Op mod 60 valgte at deltage i vandringen.

    På dagen mødte deltagerne desuden Dragør Kommune og rådgiverne fra Arkitema, COWI og IS IT A BIRD, som hjælper os med konkretisere de løsninger, som Kommunalbestyrelsen traf beslutning om i april 2023.

    Plancher med mere information

    Vision for klimarobust kystkommune

    Proces - modning og konkretisering

    Borgerdialog - modning og konkretisering

    Vand fra alle sider

    Særlige hensyn

    Løsningskatalog

    Digeløsning-landskabsdiger

    Digeløsning-skovdiger

    Digeløsning-lodrette barrierer

    Dige på fremskudt forland

    Økonomi - status

    Vi har holdt to gange Åbent projektkontor, hvor interesserede borgere fik mere viden om vores arbejde med kystbeskyttelse af Kongelunden, Sydvestpynten og Søvang til vores. Det foregik i Kongelundshallen tirsdag den 27. februar og torsdag den 7. marts 2024 – begge dage kl. 17-18.30.

    Der var ikke oplæg, og vi præsenterede ikke konkrete bud på løsninger, men det var muligt at byde ind med behov, viden og forhåbninger til arbejdet. Man kunne få svar på for eksempel:

    • Hvad er der sket siden stormfloden i oktober?
    • Hvordan arbejder Dragør Kommune, Hovedstadens Beredskab, HOFOR og borgerne sammen i forbindelse med stormflod og andre oversvømmelser?
    • Hvad kan kommunen, beredskabet og HOFOR hjælpe med i forbindelse med beskyttelse imod stormflod på den korte bane?
    • Hvad går de statslige undersøgelser af kystbeskyttelse ud på, og hvordan hænger den statslige forundersøgelse sammen med Dragør Kommunes arbejde?
    • Hvordan griber rådgiverne fra Arkitema, COWI og IS IT A BIRD opgaven an, og hvilke undersøgelser gennemføres i forbindelse med modningen og konkretiseringen af løsningerne i 2024?
    • Hvordan og hvornår kan borgerne komme med input til konkrete løsninger?

    På Åbent projektkontor kunne borgerne bl.a. møde Dragør Kommune og rådgiverne fra Arkitema, COWI og IS IT A BIRD, som hjælper med at modne og konkretisere de løsninger, som Kommunalbestyrelsen i april 2023 traf beslutning om. Repræsentanter fra Sund & Bælt og HOFOR var også med til at svare på spørgsmål.

    Forskellige bud på konkrete løsninger præsenteres i maj 2024, og kommunalbestyrelsen ventes at beslutte løsningstyper og placering i efteråret 2024.

    Spørgsmål og svar fra de to dialog-event vil blive samlet her på vores hjemmeside. (er på vej)

    Nyhedsbrev om kystbeskyttelsen i Dragør Kommune

    Kære Ambassadør for kystbeskyttelsen i Dragør Kommune

    Siden sidste nyhedsbrev i juni 2023 er vi i Dragør Kommune blevet ramt af stormflod i oktober og efterfølgende store mængder af regn i et år, der blev målt som det vådeste år nogensinde (2023).

    I nyhedsbrevet fortæller vi derfor om, hvad der er sat i værk efter oversvømmelserne og giver en status på henholdsvis det lokale, såvel som det statslige kystbeskyttelsesprojekt. Vi kommer også med en opfordring til at holde øje med vores hjemmeside, når DMI varsler farligt vejr.

    Oversvømmede arealer og ejendomme – hav og regn

    Stormfloden i oktober blev defineret som en såkaldt 20-års hændelse. Den gav anledning til oversvømmede marker, haver og enkelte ejendomme. Stormfloden blev fulgt af massivt regnvejr i november. De store mængder af vand har givet flere grundejere i kommunen udfordringer med højtstående grundvand og oversvømmelser. Både private grundejere, Hovedstadens Beredskab og Dragør Kommune har været i gang over flere omgange for at prøve at afhjælpe skaderne og hindre større udbredelse af vandet. Det er for eksempel sket ved at lægge sandsække ud og efterfølgende genopbygge efter oversvømmelserne ved bl.a. at oprense grøfter, pumpe vand ud og reparere de skadede digekonstruktioner.

    Under stormen i oktober blev Nordstrandsdiget og det kommunale dige ud for Søvang beskadiget af bølgeslag. Efter stormen er diget foran Søvang repareret, og Dragør Nordstrands Kystbeskyttelseslag har indhentet tilbud på at få diget ved Nordstranden repareret.

    De gamle strandvolde på Sydvestpynten er fredede fortidsminder og ikke diger i kystbeskyttelsesforstand – derfor er de ikke blevet repareret.

    Indsatser på den korte bane – i løbet af 2024

    For at mindske risikoen for oversvømmelser fra havet på den helt korte bane er vi i dialog med berørte grundejere i særligt udsatte dele af kommunen, bl.a. på Sydvestpynten. Dialogen går på, hvad der kan gøres for at øge sikkerheden på den helt korte bane og helst inden næste stormsæson i efteråret 2024.

    Sammen med grundejerne og bl.a. HOFOR kigger vi på lokale forhøjelser af kloakdæksler og eftersyn af grøfter. Vi ser på muligheden for helt lokalt på grundejerens egen grund at etablere terrænreguleringer, der kan afhjælpe akutte problemer og mindske risikoen for oversvømmelser af boliger.

    Regnvandsbede
    I 2023 har regnvand også været en del af den samlede udfordring med oversvømmelser. Et regnvandsbed kan være en mulig måde for grundejere at håndtere mere regnvand på egen grund. Et regnvandsbed ligger højere end nedgravede faskiner, og er derfor mere robuste ved skybrud end faskinerne alene. Du kan læse mere på vores hjemmeside

    I Søvang er der mulighed for at ansøge om et såkaldt nødoverløb fra faskine til regnvandsledningen i vejen. Det kræver en tilladelse fra Tårnby Kommunes miljøafdeling. På Tårnby Kommunes hjemmeside kan du se, hvordan du ansøger. 

    Beredskab – tjek hjemmesiden:

    I tilfælde af situationer med varsler om højvande og stormflod, kan du som grundejer finde information om lokale varsler og eventuelle indsatser, du skal tage højde for, på vores hjemmeside dragoer.dk. Den bliver opdateret i takt med, at vejrsituationen udvikler sig. Kommunens Vej og Gartner stiller bl.a. sand og sække til rådighed, og grundejere kan komme og fylde sandsække, som grundejeren kan lægge ud ved ejendommen.

    Status for Dragørs lokale kystbeskyttelsesprojekt

    Opgaven med fortsat udvikling af Dragørs lokale kystbeskyttelsesprojekt har været i EU-udbud hen over foråret, sommeren og efteråret 2023. Rådgiverteamet, som vandt opgaven, er fra firmaerne: COWI, Arkitema og IS IT A BIRD.

    Rådgiverne skal nu i gang med at udarbejde et konkret projekt for etape 1 i Dragør Kommunes lokale kystbeskyttelsesprojekt.

    Etape 1 består af delstrækningerne Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden, som er de strækninger, der har den laveste beskyttelse, og hvor behovet derfor er størst. Det er også på de strækninger, hvor Dragør Kommune har modtaget tilsagn om medfinansiering fra statens puljer til kystbeskyttelse (ca. 37 mio. kr.) og Realdania (ca. 18 mio. kr.)

    I løbet af det næste år skal løsningerne i den sydvestlige del af kommunen – delstrækningerne Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden – konkretiseres på baggrund af en række tekniske analyser og i dialog med bl.a. grundejere, interessenter og myndigheder (f.eks. i forbindelse med Natura2000). Det handler om at omsætte de politiske beslutninger, der er truffet om de store linjer og visioner i udviklingsplanen ”Morgendagens Dragør” og principper i de supplerende undersøgelser, til en konkret og teknisk robust formgivning og linjeføring af et dige på de tre delstrækninger.

    De første dialogmøder med grundejere, som skal lægge jord til et kommende dige, er holdt med deltagelse af rådgiver og kommunen. Her har vi været rundt om tre ting:1)  oplevelserne med vand siden oktober, 2) kortlægning af den nuværende og forventede fremtidige brug af arealer og 3) hvilke særlige hensyn der er vigtige for den enkelte grundejer i forhold til etablering af et dige.

    I løbet af foråret vil det være muligt for grundejere, borgere og andre interessenter at byde ind med kommentarer til løsningsforslagene. Invitation til at deltage i dialogen vil blive annonceret bredt, og vi opfordrer selvfølgelig alle til at give jeres besyv med. Tanken er at bringe de forskellige input fra dialogen ind i en samlet faglig afvejning af de mange forskellige hensyn.

    På den baggrund arbejder rådgiverteamet i løbet af 2024 videre med at finde de konkrete lokale løsninger. Det vil sige konkrete løsninger, der bedst balancerer det overordnede hensyn til beskyttelse mod stigende havvand med andre hensyn til bl.a. naturkvaliteter, rekreative muligheder, teknisk robusthed samt de myndighedsmæssige bindinger, som arealerne er underlagt. I denne sammenhæng udarbejder rådgiverteamet også regneeksempler på mulig bidragsfordeling samt gennemfører en række kysttekniske analyser til at underbygge løsningsforslagene.

    Arbejdet resulterer i et såkaldt ’dispositionsforslag’, som er en konkret projektbeskrivelse af en kystbeskyttelse på delstrækningerne Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden. Dispositionsforslaget skal godkendes af Dragør Kommunalbestyrelse.

    Herefter skal projektet efterfølgende viderebearbejdes, bl.a. i form af en miljøvurdering, inden det kan sendes i udbud og anlægges i praksis.

    I løbet af de kommende år fortsætter konkretiseringen af de øvrige strækninger fra Dragør Nordstrand hen over havnen og Sydstranden i det lokale kystbeskyttelsesprojekt i en etape 2 og 3.

    Planen er, at etape 1 skal anlægges omkring år 2028, og at det samlede lokale kystbeskyttelsesprojekt rundt langs hele Dragørs kyst skal være anlagt inden 2030.

    På hjemmesiden kan du se, hvilke løsninger på delstrækningerne rundt langs hele Dragørs kyst, der skal arbejdes videre med. Løsningerne er fra udviklingsplanen og supplerende undersøgelser fra 2022.

    Statslig undersøgelse

    Staten igangsatte i slutningen af 2022 en forundersøgelse af en mulig fælles ydre kystbeskyttelsesløsning rundt om Københavnsområdet fra kommunegrænsen mellem København og Gentofte i nord og ned til kommunegrænsen mellem Hvidovre og Brøndby i syd. Formålet er at undersøge, om der kan etableres en samlet kystbeskyttelse, der både beskytter hovedstadens kritiske infrastruktur, boligområder, institutioner m.m. mod oversvømmelser fra havet.

    Dragør Kommune deltager i forundersøgelserne sammen med Tårnby, Hvidovre og Københavns Kommuner foruden repræsentanter for infrastrukturselskaberne, herunder Lufthavnen, Sund & Bælt og Metroen. Udgangspunktet for en statslig løsning er de høje krav til sikringshøjder, som infrastrukturselskaberne har for deres anlæg.

    De statslige undersøgelser er igangsat parallelt med Dragørs lokale kystbeskyttelsesprojekt med en basislinjeføring bag om Dragør (Fra Ullerupdiget til Kastrup Halvø) og et alternativ, hvor dele af Dragør indgår i den samlet statslige løsning.

    Forundersøgelsen gennemføres på et overordnet niveau, og forventningen er, at resultaterne fremlægges i et politisk beslutningsoplæg til regering og kommuner i anden halvdel af 2024 med eventuel beslutning om næste skridt i en efterfølgende projektudvikling.

    Det hænger tidsmæssigt sammen med Dragør Kommunes planlægning for det samlede lokale kystbeskyttelsesprojekt. På den måde er forventningen, at de lokale løsninger, vi fortsætter med at videreudvikle, kan tilpasses til en eventuel beslutning om en statslig løsning, hvor Dragør indgår.

    Sund & Bælt er sekretariat for statens undersøgelse og har lavet en hjemmeside, hvor det er muligt at følge med.

    Har vi sendt brevet til de relevante?

    Nyhedsbrevet er sendt til kystbeskyttelsesprojektets ambassadører (bl.a. formænd af grundejerforeninger). Hvis brevet her er kommet et forkert sted hen, vil det være en stor hjælp, hvis vi får en tilbagemelding, så vi kan justere de kommende henvendelser.

    Du må derfor meget gerne melde tilbage på diger@dragoer.dk med tilbagemeldinger på det.

    Vi lægger løbende materiale og nyheder på projektets hjemmeside, så kig forbi den, hvis I er nysgerrige efter at vide mere om projektet.

    I dette nyhedsbrev giver vi en status på Dragør Kommunes kystbeskyttelsesprojekt, statens arbejde med stormflodsplan for København og inviterer til præsentation af de konkrete løsninger for kystbeskyttelse af Etape 1: Delstrækningerne 4-6: Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden. Du kan også læse om, hvad der er sket siden sidst, og hvad du selv skal være opmærksom på, nu hvor vi går ind i stormflodssæsonen. Nyhedsbrevet er langt denne gang – vi håber, at du alligevel vil læse med.

    Invitation til præsentation af dispositionsforslag den 14. november i Hollænderhallen kl. 17.00 – 19.30

    Vi vil gerne invitere alle borgere i Dragør og andre med interesse i kystbeskyttelse og kystzonen til et åbent møde, hvor Dragør Kommune og det faglige rådgiverteam præsenterer konkrete løsninger for kystbeskyttelsen af Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden. Det foreløbige program er: 

    • Velkomst ved borgmester Kenneth Gøtterup
    • Gennemgang af dispositionsforslag for Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden ved rådgiverne fra COWI og Arkitema 
    • Derudover vil repræsentanter fra Sund & Bælt fortælle om delrapporten vedr. Teknik, Miljø og anlægsøkonomi, som er udarbejdet i forbindelse med det statslige arbejde med stormflodsplan for København
    • Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til løsningerne og komme med input til de kommende faser. Vi byder på lidt let at spise.
      Mødet vil blive annonceret i Dragør Nyt og på kommunens hjemmeside. Tilmelding foregår via hjemmesiden fra uge 44. Efter mødet vil det også være muligt at fremsende input til projektet, som vi tager med i udviklingen af de næste faser.

    Indsatser siden stormen i oktober 2023

    I oktober 2023, oplevede vi i Dragør en stormflod, som skabte udfordringer for nogle af ejendoms-ejerne i kommunen, især i den sydvestlige del. Stormfloden blev efterfulgt af en ekstremt regnfuld vintersæson, som skabte yderligere problemer med regnvand flere steder i kommunen og højtstående grundvand. 

    Gennem vinteren, foråret og sommeren, er der blevet sat arbejder i gang, der på den helt korte bane kan mindske risiko for oversvømmelser fra havet og som kan hjælpe med at håndtere de større mængder af vand på terræn generelt, så det skaber færre problemer i en lignende situation.

    Dragør Kommune har gennemført enkelte tiltag, der helt lokalt kan ”lukke huller” i terrænet uden at det kræver en egentlig godkendelse efter Kystbeskyttelsesloven. Derudover er diget udfor Søvang blevet repareret efter at have fået skader ifm. stormfloden i oktober 2023. Digelaget, der ejer diget udfor Dragør Nordstrand, er tilsvarende i gang med at reparere skaderne på Nordstrandsdiget. Foruden Dragør Kommune, har en række grundejere, bl.a.  Naturstyrelsen, der ejer Kongelundsskoven, Forsvaret og private grundejere gjort det samme for så vidt angår deres ejendomme.

    I forhold til at håndtere større mængder af regnvand, har kommunen blandt andet oprenset grøfter, udløb og overkørsler, så der kan ledes vand væk og videre til steder, hvor vandet ikke skaber oversvømmelser. Derudover har HOFOR undersøgt offentlige kloakledninger og brønde for at sikre, at en eventuel oversvømmelse i området ikke påvirker spildevandskloakken. Der kan stadig være risiko for, at spildevandskloakken kan oversvømmes, hvis der ledes overfladevand og tagvand til spildevands-kloakken fra private matrikler.

    I tilfælde af stormflod – tjek hjemmesiden: 

    I tilfælde af situationer med varsler om højvande og stormflod, sætter repræsentanter fra Dragør Kommune sig sammen med Hovedstadens Beredskab og aftaler, hvilke indsatser, der skal sættes i værk, afhængig af varslet. Du kan som grundejer finde information om lokale varsler og eventuelle indsatser, du skal tage højde for, på hjemmesiden Dragør Kommune (dragoer.dk). Hjemmesiden bliver opdateret i takt med, at vejrsituationen udvikler sig. Hvis der er risiko for oversvømmelser, stiller Kommunens Vej- og Gartnerafdeling bl.a. sand og sække til rådighed ved Kongelundshallen, og grundejere kan komme og fylde sandsække, som kan lægges ud ved egen ejendom.

    Status på Dragør Kommunes kystbeskyttelsesprojekt

    Dragør Kommune har det sidste år arbejdet med at konkretisere første etape af kommunens kystbeskyttelsesprojekt i et dispositionsforslag, der dækker Søvang, Sydvestpynten og Kongelunden. Undervejs er der to gange afholdt åbent projektkontor i Kongelundshallen og vandringer i landskabet samt dialog med afsæt i konkrete ”mock-ups”, hvor kystbeskyttelsens dimensioner blev formidlet gennem rækker af stolper i jorden. Foruden dialog med grundejere, interessenter og borgere, har vi også talt med relevante myndigheder, herunder bl.a. Slots- og Kulturstyrelsen vedr. de fredede fortidsminder. 

    Det dispositionsforslag, der præsenteres i Hollænderhallen d. 14. november viser, hvor diget kan ligge (linjeføring) hvilke forskellige former diget tager langs strækningen (digetyper), samt en opdateret anlægsøkonomi. Derudover præsenteres regneeksempler, der viser, hvor meget ejendomsejerne kan komme til at betale for beskyttelsen. Der er ikke lavet en egentlig bidragsmodel endnu.

    Dispositionsforslaget er en videre bearbejdning af løsningskataloget, der blev præsenteret offentligt inden sommerferien 2024. Se hvilke løsningstyper, der blev drøftet i første etape på plancher fra borgerdialogen i juni 2024.  Dialog med borgerne 2024 (dragoer.dk))

    Planen er, at Kommunalbestyrelsen i Dragør Kommune skal træffe beslutning om dispositionsforslaget for etape 1 i løbet af de kommende måneder og derefter beslutte de næste faser af projektet, som blandt andet vil være udarbejdelse af et kystteknisk projekt og en miljøkonsekvensvurdering af de foreslåede løsninger, der senere skal udbydes og anlægges. Også de kommende faser, vil gennemført i tæt dialog med berørte borgere og andre interessenter. Derudover skal Kommunalbestyrelsen tage stilling til, om vi skal igangsætte den fortsatte projektudvikling af kystbeskyttelsen på de øvrige kyststrækninger i Dragør Kommune: Dragør Nordstrand, Den gamle By og Havnen og Sydstranden (Delstrækninger 1,2 og 3).

    Status for Statens arbejde med kystbeskyttelse

    Staten har siden 2022 arbejdet på at undersøge en mulig fælles ydre kystbeskyttelsesløsning rundt om Københavnsområdet fra kommunegrænsen mellem København og Gentofte i nord og til kommunegrænsen mellem Hvidovre og Brøndby i syd. Strækningen rundt om Hovedstaden er ca. 60 km lang. Formålet er at undersøge, om der kan etableres en fælles kystbeskyttelse, der både beskytter hovedstadens kritiske infrastruktur (Lufthavn, metro, el- og vandforsyning), boligområder, institutioner m.m. mod oversvømmelser fra havet i tilfælde af en særlig kraftig stormflodshændelse.

    Dragør Kommune deltager i forundersøgelserne sammen med Tårnby, Hvidovre og Københavns Kommuner foruden repræsentanter for infrastrukturselskaberne, herunder Lufthavnen, Sund & Bælt og Metroen. 

    Udgangspunktet for Statens undersøgelser er meget høje krav til sikringshøjder, som infrastrukturselskaberne har for deres anlæg. For eksempel vil en oversvømmelse af metroen med havvand risikere at gå ud over menneskeliv og forårsage store problemer i hovedstadsområdet med store udgifter til følge. Det betyder, at Statens projekt arbejder med en meget lav tolerance for risiko og derfor undersøger muligheder for at sikre til et meget højt niveau – noget højere end hvad vi arbejder med i Dragør Kommunes projekt.

    Forundersøgelsen gennemføres på et overordnet niveau, og forventningen er, at resultaterne fremlægges samlet sidst i 2024 og, at der i løbet af 2025 skal træffes beslutning i regeringen og de involverede kommuner om eventuelt næste skridt i en efterfølgende projektudvikling. 

    Der er indtil videre udgivet to delrapporter ud af fire. Rapporterne kan hentes gennem Sund & Bælts hjemmeside

    Sammenhæng mellem statens arbejde og Dragørs kystbeskyttelsesprojekt

    De statslige undersøgelser er igangsat parallelt med den fortsatte udvikling af Dragør Kommunes kystbeskyttelsesprojekt. De løsningstyper, der bliver undersøgt i det statslige arbejde, tager udgangspunkt i de typer af løsninger, der er udarbejdet af Dragør Kommune. Samtidig arbejder vi for, at Dragør Kommunes projekt kan gennemføres, i det tilfælde, at de statslige undersøgelser peger på løsninger, der ikke medtager Dragør af den ene eller anden grund. Projektudviklingsmæssigt, er vi i Dragør ”lidt foran” statens arbejde, fordi vi lokalt har arbejdet med kystbeskyttelse i længere tid. 

    Arbejdet i to parallelle spor rejser en række spørgsmål, som vi har forsøgt at samle på vores hjemmeside. Dialog med borgerne 2024 (dragoer.dk)

    Det kommer der til at ske i 2025

    I store træk, regner vi med, at vi kommer til at arbejde med nedenstående aktiviteter i det kommende år, for at nå ambitionen om en samlet kystbeskyttelse rundt om hele Dragør inden 2030: 

    • Vinter 2024/2025: Politisk beslutning vedr. dispositionsforslag og igangsættelse af næste faser
    • 2025 (første halvår): Politisk beslutning i regering og kommuner om resultater af det statslige arbejde med ”Stormflodsplan for København”, herunder evt. næste skridt
    • 2025: Igangsættelse af kystteknisk projekt og miljøvurderinger for etape 1: Søvang, Sydvest-pynten, Kongelunden
    • 2025: Igangsætte modning og konkretisering af etape 2 i Dragørs lokale projekt; Delstrækningerne 1,2,3: Dragør Nord, Havnen og Byen, Sydstranden

    Stigende havvand på dagsordenen – også uden for Dragør

    Det er ikke kun i Dragør, at vi ser ind i konsekvenserne af klimaforandringerne. Både i Danmark og internationalt, arbejdes der bredt med at planlægge og gennemføre planer og projekter, der kan ruste os til fremtidens klima. Frem til marts, kan blandt andet statens arbejde med stormflodsplan for København opleves på Dansk Arkitektur Center i en udstilling under titlen: Vandet kommer. Vandet kommer - Dansk Arkitektur Center - DAC

    Har vi sendt brevet til de relevante?

    Nyhedsbrevet er sendt til kystbeskyttelsesprojektets kontaktpersoner (bl.a. formænd for grundejerforeninger) og vi håber, at I vil sende nyhedsbrevet til medlemmerne i jeres grundejerforening. Hvis brevet her er kommet et forkert sted hen, vil det være en stor hjælp, hvis vi får en tilbagemelding, så vi kan justere kommende henvendelser.

    Meld derfor meget gerne tilbage på diger@dragoer.dk med tilbagemeldinger på det. 

    Vi lægger løbende materiale og nyheder på projektets hjemmeside, så kig forbi den, hvis du er nysgerrig efter at vide mere om projektet. På hjemmesiden er det også muligt at tilmelde sig nyheder, så du får en direkte advisering på mail, når der bliver lagt materiale på hjemmesiden.
    På vegne af projektgruppen,

    Venlig hilsen

    Lise Holm
    Projektleder

    Kontakt

    Center for Plan, Teknik og Erhverv

    Telefontid:
    Mandag-onsdag: 10-14
    Torsdag: 10-16:30
    Fredag: 10-13

    Telefon: 32 89 01 00