Gå til hovedindhold
Sundhedskort
Sygesikring

Sundhedskort

Sundhedskortet giver dig ret til sundhedsydelser i Danmark.

Indhold

    Nyt sundhedskort

    Sundhedskortet giver dig ret til sundhedsydelser. På kortet står dit navn, cpr-nummer og kontaktoplysninger til din læge.

    Det er også muligt at downloade et digitalt sundhedskort. Det digitale sundhedskort giver de samme rettigheder som det fysiske sundhedskort.

    Sundhedskortet skal medbringes, når du er ved:

    • læge
    • speciallæge
    • tandlæge
    • tandplejer
    • fysioterapeut
    • fodterapeut
    • kiropraktor
    • psykolog
    • apotek
    • sygehus
    • kommunen

    Alle med bopæl i Danmark er omfattet af sundhedsloven og får et sundhedskort.

    Du skal bestille nyt sundhedskort digitalt.

    Du kan også bestille et nyt sundhedskort til dit hjemmeboende barn, indtil det fylder 18 år.

    Er du over 15 år, kan du selv bestille et nyt sundhedskort. Det kræver, du har MitID.

    Selvbetalt nyt sundhedskort

    Det koster 225 kr. (2024), at få et nyt sundhedskort, bl.a. hvis:

    • sundhedskortet er blevet væk
    • sundhedskortet er under 4 år gammelt og ødelagt
    • du ønsker at skifte læge eller sikringsgruppe
    • du skifter navn, og navneskiftet ikke sker i forbindelse med indgåelse af ægteskab - i nogle kommuner kan det dog også være gratis for andre, der skifter navn . 

    I de fleste kommuner betaler du dit nye sundhedskort med Visa/Dankort. Hvis du ikke har et Visa/Dankort, skal du kontakte din kommune for at finde ud af, hvordan du betaler for dit nye sundhedskort.

    Gratis nyt sundhedskort

    Det er gratis at få et nyt sundhedskort, hvis:

    • det er det første sundhedskort der udstedes til dig
    • du overgår fra hvilende sikret, fx når du ophører med værnepligt
    • du flytter til ny adresse
    • din læge lukker sin praksis eller din læges praksis deles i flere
    • du skifter navn ved ægteskab. Bemærk at navneskiftet skal ske i forbindelse med vielsen, dvs. senest 3 måneder efter vielsesdatoen. I nogle kommuner kan det også være gratis ved navneskifte af andre grunde.
    • du bliver 15 år og ønsker at skifte læge (kun gratis hvis lægeskiftet sker senest 60 dage efter din 15 års fødselsdag)
    • hvis du ændrer cpr-nummer
    • sundhedskortet er over 4 år gammelt, og der er brud eller revner i kortet
    • der er en defekt ved magnetstriben, der ikke skyldes forkert opbevaring eller brug af kortet.

    Du får automatisk tilsendt et nyt sundhedskort, medmindre kortet er i stykker/eller der er en defekt ved magnetstriben. Her skal du selv henvende dig til din kommune, som kan bestille et nyt kort til dig.

    Det tager normalt omkring 2-3 uger at få et nyt sundhedskort. Kommunen kan dog i særlige tilfælde udstede et midlertidigt dokument, hvis du har brug for det. Det koster ikke noget.

    På sundhed.dk kan du få overblik over besøg, som du har haft hos praktiserende læge, speciallæge, tandlæge, fysioterapeut m.fl. Oversigten viser de besøg, hvor det offentlige har ydet helt eller delvist tilskud til behandlingen. Du kan se oplysninger om konsultationer tilbage fra 2003.

    NemSMS er en service til dig, så du ikke glemmer dine aftaler med det offentlige.

    Tilmeld dig NemSMS

    Det er gratis at tilmelde sig og modtage NemSMS. Du tilmelder dig ved at logge på Digital Post under Menu og Tilmelding. Her finder du NemSMS. Ved tilmeldingen skal du skrive dit mobiltelefonnummer og acceptere vilkårene.

    Når du accepterer vilkårene, giver du tilladelse til, at alle offentlige myndigheder, der anvender NemSMS, kan sende dig sms-påmindelser – fx forud for en undersøgelse på et hospital. Nogle hospitalsafdelinger kan desuden tilbyde at oprette dig som NemSMS-modtager.

    Læs mere om, hvordan du bruger NemSMS:

    På sundhed.dk samler sundhedsjournalen dine sundhedsdata i et overblik, der giver hurtig adgang til dine seneste personlige oplysninger. Sundhedsjournalen viser data fra forskellige kilder om din medicin, journaler fra sygehus og egen læge, laboratoriesvar, dine behandlinger på sygehuse samt evt. donorregistrering og livstestamente.

    Hvis du vil klage over kommunens afgørelse om det gule sundhedskort eller gruppeskift, skal du sende klagen til Styrelsen for Patientklager inden 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen fra kommunen.

    17.12.2024 14.58 - Indhold hentet fra Borger.dk

    Skrevet af redaktionen på sundhed.dk

    Kontakt

    Borgerservice

    Åbningstider:
    Mandag - tirsdag: 10-14
    Onsdag lukket
    Torsdag: 10-16:30
    Fredag: 10-13

    Telefon: 32 89 01 00