Elektronisk fakturering
Fakturaer til kommunen skal sendes elektronisk.
Leverandører til Dragør Kommune har siden 1. februar 2005 skulle sende elektroniske fakturaer til den afdeling eller institution, som har bestilt en vare eller tjenesteydelse.
Hvis leverandøren sender en faktura på papir eller en elektronisk faktura med manglende oplysninger, kan kommunen ikke betale fakturaen.
Leverandører har to muligheder for at sende elektroniske fakturaer – enten via eget faktureringssystem eller via NemHandel Fakturablanket og sende den til Dragør Kommune.
Den elektroniske faktura skal indeholde oplysninger om modtageren. Derfor har de enkelte institutioner og afdelinger et EAN-lokationsnummer. Et EAN-lokationsnummer kan sammenlignes med et telefonnummer, der entydigt sikrer, at fakturaen kommer frem til den rigtige modtager. Udover EAN-nummer skal fakturaen også indeholde person- eller stedreference. Det er derfor vigtigt, at leverandører får disse oplysninger ved aftaler med kommunen.
Det er et krav, din virksomhed fakturerer alle offentlige myndigheder via NemHandel. De offentlige myndigheder og institutioner er forpligtiget til at modtage fakturaer fra deres leverandører via NemHandel. NemHandel omfatter fakturaformat OIOUBL, der afløser OIOXML-formatet.
Alle offentlige myndigheder og institutioner er klar til modtage NemHandelsfakturaer i OIOUBL.
Du kan gratis sende fakturaer ved hjælp af NemHandel til alle offentlige myndigheder og institutioner. Hvis du ikke allerede er i gang med at sende NemHandelsfakturaer til dine kunder i det offentlige, er der flere muligheder for at komme i gang:
Har din virksomhed et økonomisystem? Så forhør dig hos din it-leverandør om dit system allerede har indbygget NemHandel, eller hvornår det bliver muligt at opgradere til en ny systemversion med NemHandel.
Du kan evt. downloade Nemhandelsprogrammet på www.nemhandel.dk.
Hvis ikke du anvender et økonomisystem eller dit nuværende økonomisystem ikke kan skabe NemHandelsfakturaer, kan du nemt og gratis sende NemHandelsfakturaer via www.virk.dk ved at anvende fakturablanketten.
Har du et økonomisystem, som kan lave fakturaer i OIOUBL-formatet og sende NemHandelfakturaer direkte? Så er du helt klar til NemHandel.