Byggeri
Når du skal bygge, skal du søge byggetilladelse digitalt.
Regeringen og KL har aftalt at landsdækkende servicemål på byggesager.
Dragør Kommune har fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden.
Dragør Kommune følger regeringens og KL's landsdækkende servicemål på byggesager.
Kategori 1 - Simple Konstruktioner = 40 dage
Kategori 2 - Enfamiliehuse = 40 dage
Kategori 3 - Industri og lagerbygninger = 50 dage
Kategori 4 - Etagebyggeri Erhverv = 55 dage
Kategori 5 - Etagebyggeri Bolig = 60 dage.
Du må påregne en udvidet sagsbehandlingstid, hvis ansøgningen fx kræver dispensation eller supplerende tilladelse efter anden lovgivning.
Du skal ansøge, hvis du skal opføre en af nedenstående byggerier.
- Nedrive byggeri på jeres ejendom
- Hvis der foretages terrænregulering på jeres ejendom
- Enfamiliehus
- Tilbygning eller udvidelse af tagetage, etablering af kviste eller udestuer
- Foretage udvendig efterisolering
- Ændring af opvarmningsform, herunder jordvarmeanlæg
- Carporte, garage, udhuse og lign sekundært byggeri.
- Etageboliger
- Erhvervsbyggeri
- Ændre anvendelse af bygningen/ejendommen
Listen er ikke udtømmende. Hvis du er i tvivl, om dit byggeri kræver byggetilladelse, skal du kontakte Dragør Kommune, Team Plan og Byg.
Før indsendelse af en konkret byggeansøgning, anbefaler vi, at du kontakter Team Plan og Byg med henblik på et forhåndsdialogmøde.
Til dette møde skal afdelingen forinden have modtaget et skitseforslag/projekt senest 7 dage før mødet. På mødet foretager vi en gennemgang af din ansøgning samt oplysning om, hvilke umiddelbare overskridelser eller udfordringer, der kan være i det konkrete projekt.
Formålet med mødet er at gennemgå jeres ideer og tanker for ejendommen, og i dialog få tilpasset projektet, så dette stemmer overens med gældende bygningsreglement og de planmæssige forhold for jeres ejendom.
Team Plan og Byg har i øjeblikket mange lovliggørelsessager, og afdelingen har fra september igangsat sagsbehandling af disse sager. Idet der er mange sager kan der gå et stykke tid før alle er blevet kontaktet vedrørende deres sag, da disse igangsættes løbende.
Der opkræves byggesagsgebyr i forbindelse med lovliggørelsessager. Gebyret beregnes efter timesats og opkræves i 2 rater.
1. rate indtil afgørelse i sagen, og 2. rate indtil byggeriet er endelig lovliggjort og kommunen kan afslutte lovliggørelsessagen.
Dragør Kommune har fået scannet de tidligere byggesager.
I har derfor mulighed for at tilgå disse sager via Filarkiv.
For at kunne se de eksisterende byggesager på Filarkiv, skal du logge ind med MitID. Når du er logget ind, kan du søge på den enkelte ejendom.
Det er ikke muligt at tilgå sager på de ejendomme, som er ejet af henholdsvis kommune og stat samt ejendomme, der indeholder særlige funktioner.
Hvis der umiddelbart er oplysninger, som du ikke kan finde i arkivet, kan du kontakte Center for Plan, Teknik og Erhverv, hvorefter afdelingen vil gennemgå den konkrete ejendom.
Vedtagelsen af delplanen fra kommunens varmeforsyning af 1982 betyder at ny bebyggelse, som er opført efter den 10. juni 1982 skal tilsluttes naturgasnettet og der vil derfor være tilslutningspligt til naturgas.
Bebyggelse som er opført før den 10. juni 1982 er ikke omfattet af tilslutningspligten, jf. kommuneplanen for 2013, som henviser til delplanen fra 1982.
Ansøgning om dispensation fra tilslutningspligten til naturgas skal ansøges ved at fremsendes en mail til Center for Plan, Teknik og Erhverv.
Af mailen skal det fremgå hvilken opvarmningsform der benyttes i stedet for naturgas.
Ovennævnte er ikke gældende for byggeri, som er omfattet af lokalplan 25 ”Den Gamle BY” eller lokalplan 42 ”St. Magleby”.
Når en ejendommen er beliggende indenfor lokalplan 25 ”Den Gamle BY” eller lokalplan 42 ”St. Magleby” skal der altid fremsendes en ansøgning.
Hvis du skal bygge eller udstykke i Søvang skal du være opmærksom på, at der er vedtaget retningslinjer for administration af byplanvedtægt nr. 4 for Søvang.
Byggesagsgebyret er en timesats for sagsbehandling efter byggeloven.
Timeprisen for 2023 er 690 kr./time. Timeprisen er fastsat af kommunalbestyrelsen.
Tiden starter ved sagens oprettelse og gebyret faktureres ved udstedelse af byggetilladelse/nedrivningstilladelse.
Der opkræves byggesagsgebyr i forbindelse med lovliggørelsessager. Gebyret beregnes efter timesats og opkræves i 2 rater.
1. rate indtil afgørelse i sagen, og 2. rate indtil byggeriet er endelig lovliggjort, og kommunen kan afslutte lovliggørelsessagen.
For nedrivningstilladelser opkræves et samlet fast gebyr på 1.235 kr. ved udstedelse af tilladelsen.
Der opkræves ikke gebyr for garager, carporte, udhuse, overdækninger og lignede sekundære bygninger samt nedrivning af disse bygningstyper, hvis disse har et samlet areal under 50 m2 inkl. det aktuelle byggeri.
I det ikke kræver en byggetilladelse, såfremt at byggeriet overholder gældende bestemmelser i bygningsreglementet om placering og højder mv. samt lokalplan / byplanvedtægt og tinglyste deklarationer.
Dog skal der, når byggeriet er opført ske indberetning via RET BBR.
Som bygnings- eller boligejer er det dit ansvar, at oplysninger i BBR er korrekte, og stemmer overens med de faktiske forhold på din ejendom.
BBR-registeret er et landsdækkende register, som indeholder oplysninger om bygninger og tekniske anlæg på din ejendom.
De oplysninger, som du har pligt til at indberette til BBR, samt hvornår de skal indberettes, kan du finde i bekendtgørelsen BEK. nr. 1010 af 24. oktober 2012 om ”ejers pligt til at give oplysninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR)”.
Det første forhåndsdialogmøde og opfølgning på sagen efter meddelt tilladelse er gebyrfrit (Lovliggørelsessager er undtaget denne regel).
Byggesagsgebyret er momsfrit.
Byggeriets regler
Byggeloven er en såkaldt rammelov, hvilket vil sige, at den ikke indeholder specifikke krav og anvisninger. Derimod opstiller bygningsreglementet, med udgangspunkt i byggeloven, de konkrete krav til byggerier. Bygningsreglementet er ikke en lov i sig selv, men den har samme gyldighed, og det er derfor lovpligtigt at overholde de minimumskrav, reglementet udstikker.
Bygningsreglementet angiver såkaldte funktionskrav, men er ikke en arbejdsanvisning på, hvordan byggerier i praksis skal udformes. Her kan man derimod hente hjælp i Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).
Byggeloven, bygningsreglementet og SBI-anvisningerne er grundlaget for alt byggeri, men også andre love og regler kan have konkret betydning for et byggeri. Det gælder fx visse Danske Standarder og Dansk Ingeniørforenings normer, der har samme gyldighed som SBI’s anvisninger, Stærkstrøms-reglementet, der er grundlag for el-arbejde, og Planloven, efter hvilken landet er opdelt i forskellige zoner.
Alt efter om din bolig ligger i en byzone, landzone eller sommerhusområde kan der være forskellige krav, der skal overholdes med hensyn til afstande og beboelse.
I praksis er det den enkelte kommune, der behandler byggesager i kommunen og kommunalbestyrelsen, der udsteder byggetilladelser og eventuelle dispensationer.
Kommunen behandler byggesager i henhold til bygningsreglementet, men på visse områder kan kommunen fastsætte strammere eller anderledes regler end bygningsreglementet foreskriver, og det sker ved, at kommunen vedtager en lokalplan.
Der kan også være begrænsninger for, hvad du må gøre ved dit hus eller grund. Den slags begrænsninger fremgår af tinglyste servitutter, også kaldet deklarationer, som fremgår af en udskrift fra tingbogen.
Ansøgning om byggetilladelse og indsendelse af anmeldelser skal derfor altid ske til din hjemkommune. Har du spørgsmål til din byggesag, er det de relevante medarbejdere i kommunen, du skal henvende dig til.
Du skal indsende din ansøgning om byggetilladelse digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.
I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, skal der foreligge et tilbud på en byggeskadeforsikring. En byggeskadeforsikring løber i 10 år, er uopsigelig i denne periode og træder i kraft, når byggeriet afleveres til dig som forbruger.
Byggeskadeforsikringen gælder for nybyggeri, der hovedsageligt skal anvendes til helårsbeboelse, og forsikringen skal tegnes af den professionelle bygherre, der opfører nybyggeri med henblik på salg, udlejning mv.
Der er forsikringspligt i de tilfælde, hvor den professionelle bygherre står for hele byggeprocessen og dermed indgår aftalerne med de entreprenører, der skal opføre din bolig. Der vil således være forsikringspligt i de tilfælde, hvor du som forbruger køber både projekt og grund samtidig og i de tilfælde, hvor du som forbruger har grunden i forvejen.
Det er den professionelle bygherre, som du har indgået aftale med, der skal tegne en byggeskadeforsikring, selvom han betinger sig, at du selv skal indgå aftaler med en eller flere nærmere angivne entreprenører om opførelsen af en del af din bolig.
Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.
Bopælspligten er reguleret i Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis på grund af Skatteministeriets regler om skattepligt.
Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.
Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet
Undtagelser
Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:
- Nybyggede boliger bliver ofte først omfattede af bopælspligt, når de er blevet benyttede til helårsbolig – det vil sige med tilmelding til folkeregistret.
- Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
- Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
- Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.
Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.
Lovgivning
- Tjek eller ret BBR-oplysninger
- Indsend ansøgninger i bygge- og miljøsager
- Ansøg om byggetilladelse / anmod om byggearbejde
- Anmeld påbegyndelse af byggeri
- Færdigmeld byggeri
- Anmeldelse af midlertidig aktivitet (byggeri)
- Det digitale byggesagsarkiv
- Ansøg om dispensation til byggeri
- Anmeld anvendelsesændring af bygninger i landzone
- Anmeld landbrugs-, fiskeri- og skovbrugsbyggeri i landzone
24.10.2024 11.48 - Indhold hentet fra Borger.dk
Skrevet af Social- og Boligstyrelsen
MitId Ikon
MitId Ikon