Gå til hovedindhold
Varmeforsyning
Klima og miljø

Varmeplan - hvad er de næste skridt?

I 2022 vedtog kommunalbestyrelsen 'Varmeplan for Dragør Kommune' om at udrulle fjernvarme i kommunen. I 2023 stiftede kommunen fjernvarmeselskabet Dragør Fjernvarme A/S til at stå for opgaven i samarbejde med Tårnby Forsyning. I 2024 gav staten et tilskud på 71,4 mio. kr. til fjernvarmeprojektet, hvis projektet gennemføres. Læs her om de næste skridt.

Gravearbejde i forbindelse med etablering af fjernvarme

Indhold

    Hvad er de næste skridt?

    Fra den 15. januar til og med den 1. juni 2025, skal boligejere, boligforeninger og ejere af erhvervsejendomme i Dragør By og Store Magleby tilmelde sig fjernvarme. Målet er, at tilmeldinger svarende til mindst 65 procent af varmebehovet tilmelder sig, før kommunen går videre med projektet. Hvis ikke nok tilmelder sig, kommer fjernvarmen slet ikke til Dragør.

    Læs mere på taarnbyforsyning.dk

    Frem til og med den 1. juni 2025 kan du spare tilslutningsbidraget på ca. 24.000 kr. Læs mere om fjernvarmekampagnen hos taarnbyforsyning.dk

    Private husstande i Søvang kan allerede nu tilmelde sig fjernvarme og vælge tryghedsordningen for det gamle gas- eller oliefyr. Det sker på Dragør Fjernvarmes hjemmeside. Tryghedsordningen er en slags forsikring, hvis ens gas- eller oliefyr går i stykker, inden fjernvarme kan udrulles til Søvang.

    På et senere tidspunkt kommer fjernvarmekampagnen til Søvang med samme betingelser, som for den nuværende kampagne for Dragør By og Store Magleby. Det sker, når udbygningen i Dragør By er kommet i gang, så realistisk kan der godt gå nogle år.

    Ligger din ejendom i det åbne land, vil fjernvarme ikke være en mulig fremtidig varmekilde. Her må du som grundejer i stedet for finde andre måder at varme bygningerne op, når naturgassen udfases, som aftalt af Folketingets partier.

    Du kan søge råd og vejledning hos Energistyrelsens ’Spar Energi’.

    Som grundejer bestemmer du selv, om du vil koble din ejendom til det fremtidige fjernvarmenet.

    Vi undersøgte i februar 2023 grundejernes ønske om fremtidig opvarmningsform. Undersøgelsen viste blandt andet, at cirka 70 procent ønsker fjernvarme og cirka 10 procent ønsker varmepumpe. Du kan se mere om undersøgelsens resultat.

    Frem til og med 1. juni 2025 skal hustande, boligforeninger og virksomheder i Dragør By og Store Magleby tilmelde sig fjernvarme, hvis de gerne vil have fjernvarme.

    Tidfristen er meget vigtig, fordi Dragør Kommunalbestyrelse efter den dato vil vurdere, om der er opbakning og tilstrækkelig mange tilmeldte til at gå videre med at udrulle fjernvarme i kommunen. Hvis ikke der er det, kommer der ikke fjernvarme til Dragør, men stopper i Tårnby.

    Fjernvarmeprojektet gennemføres, hvis mindst 65 procent af det nuværende varmebehov i Dragør og Store Magleby har underskrevet kontrakt med Dragør Fjernvarme senest 1. juni 2025.

    Det er fjernvarmeselskab Dragør Fjernvarme A/S, der leverer fjernvarme i Dragør Kommune. Selskabet er ejet af Dragør Kommune og Tårnby Forsyning. 

    Varmen vil komme fra CTR (Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S), som leverer i en lang række kommuner via det regionale net. Du kan læse meget mere om fjernvarme hos CTR.

    I 2023 godkendte Dragør Kommune et konkret projektforslag for fjernvarmeområderne i kommunen. Projektforslaget blev godkendt under forudsætning af, at projektet ville få del i midlerne fra statens fjernvarmepulje.

    I juli 2024 fik fjernvarmeprojektet tildelt 71,4 mio. kr. fra fjernvarmepuljen og har åbnet for bindende tilmeldinger i perioden 15. januar til og med 1. juni 2025.

    Det kommer til at tage tid at udrulle fjernvarme i kommunen, og det vil ske etapevis. CTR skal først etablere ledningsnet frem til kommunegrænsen, og Dragør Fjernvarme skal have gravet fjernvarmerør ned, inden de enkelte ejendomme kan tilsluttes. Inden da skal vi have projekteret, givet de nødvendige tilladelser og have gennemført et udbud. Vores bedste bud på en overordnet tidsplan er (senest opdateret marts 2024):

    År 2025-27: Etape 1 med området omkring A.P. Møllers Allé, området omkring Hartkornsvej, nord for Lunden og Sydstranden

    År 2026-28: Etape 2 med områderne: Store Magleby, Dragør Gamle By og Vængekvarteret

    År 2027-2029: Etape 3 med området Søvang.

    Hvis du er i tvivl om, hvilket område din ejendom ligger i, kan du tjekke din adresse kortet, som viser, hvilken af de tre etaper, din ejendom ligger i.

    Det er ikke kun i Dragør Kommune, at fjernvarmenettet skal etableres og udvides. Det kommer til at foregå over hele landet. Og ikke bare i Danmark, men også i det øvrige Europa er der en ekstraordinær efterspørgsel efter materiel og arbejdskraft i entreprenørbranchen.

    Vi tror på, at den første fjernvarmekunde i Dragør kan få fjernvarme i 2025. Men der er naturligvis også risiko for, at der vil opstå forsinkelser i udrulningen. Det er en stor og kompleks samfundsopgave, hvor der kan opstå problemer af flere forskellige slags.

    Kontakt

    Center for Plan, Teknik og Erhverv

    Telefontid:
    Mandag-onsdag: 10-14
    Torsdag: 10-16:30
    Fredag: 10-13

    Telefon: 32 89 01 00