Gå til hovedindhold
Nyheder

Stop for at indvinde grundvand

HOFOR oplyser, at selskabet stopper med at indvinde grundvand i Dragør Kommune per 1. juli 2025. Det betyder, at HOFOR permanent lukker boringerne, som hører til Store Magleby og Dragør Vandværker.

Indhold

    HOFOR har gradvist skruet ned for vandindvindingen i Dragør Kommune siden 2013 og har i dag en begrænset indvinding fra to boringer. 

    Nu oplyser HOFOR, at selskabet stopper med at indvinde grundvand i Dragør Kommune per 1. juli 2025. HOFOR lukker dermed permanent boringerne, som hører til Store Magleby og Dragør Vandværker.

    Målinger af vandspejlets niveau gennem årene har vist, at det ikke har fået vandspejlet til at stige. Alligevel råder HOFOR til, at man som borger og ejendomsejer er på den sikre side og undersøger, om man er klar til eventuelle stigninger ved for eksempel at tjekke, at der er velfungerende omfangsdræn ved bygninger. 

    Derfor lukker HOFOR boringerne

    HOFOR stopper med at indvinde grundvand i kommunen, fordi grundvandet er udfordret af forurening med for eksempel PFAS og pesticider, som gør det vanskeligt at overholde kvalitetskravene for drikkevand. Derfor har HOFOR løbende skruet ned for vandindvindingen og i stedet suppleret med vand fra HOFOR via Tårnby Forsyning. 

    Der er ikke mulighed for at finde nye områder at indvinde vand lokalt på grund af blandt andet klorid i grundvandet, oplyser HOFOR.

    For at øge forsyningssikkerheden fremover, etablerer HOFOR endnu et vandrør direkte fra HOFORs forsyningsområde i København, som kan levere vand til Dragør fra HOFORs syv store vandværker.

    Kort over HOFORs indvindingsboringer i Dragør Kommune