Ledige billetter: Udflugter for pensionister
Der er billetter tilbage – skynd dig at sikre din plads til en af de skønne og oplevelsesrige udflugter for pensionister i kommunen. Du kan vælge mellem tre spændende heldagsture. Se her sidste frist for billetkøb.

En af skovturene går til Dragsholm slot, hvor du kan opleve denne udsigt. Foto: Dragsholm Slot
Som altid står Aktivitetshuset Wiedergården for billetsalget til de skønne og oplevelsesrige udflugter for pensionister i kommunen. Lige nu er der mulighed for tre heldagsture:
Tur 1: Odsherred og Dragsholm Slot tirsdag den 20. maj 2025 kl. 9 til cirka kl. 17. Pris: 350 kr.
Tur 2: Ladbyskibet og Kerteminde tirsdag den 17. juni 2025 kl. 8 til cirka kl. 17. Pris: 375 kr.
Tur 3: Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg og til Christiansminde onsdag den 27. august 2025 kl. 7.30 til cirka kl. 18. Pris: 400 kr.
Bemærk: Tur nr. 2 gennemføres med liftbus. Oplys ved behov.
Ret til ændringer er forbeholdt.
Billetter og betaling
Henvend dig i Informationen på Aktivitetshuset, Wiedergården 2, Dragør eller kontakt Jytte Zaar på telefon 21 48 28 98 (hverdage kl. 9-14).
Betaling sker med Dankort eller MobilePay.
Sidste frist for billetkøb
- Tur 1: Senest onsdag den 16. april 2025
- Tur 2: Senest onsdag den 30. april 2025
- Tur 3: Senest tirsdag den 1. juli 2025
I det videre kan du læse mere om de enkelte ture.
Tur nummer 1
- Odsherred og Dragsholm Slot
- Tirsdag den 20. maj 2025 kl. 9 til ca. kl. 17.
- Pris: 350 kr.
Turbeskrivelse
Turen går til Danmarks første UNESCO Global Geopark, det naturskønne Odsherred. Vi oplever bl.a. den fantastiske udsigt fra Veddinge Bakker. Frokosten spises på Dragsholm Golfklub i Restaurant Skovsbøll. Derefter kører vi til Dragsholm Slot, hvor vi får en guidet havevandring. Eftermiddagen afsluttes med kaffe og kage i slottets cafe ”Madhuset”.
Turen er ikke egnet for gangbesværede. Hjemkomst ca. kl.17
Påstigning kl. 8.45 ved SuperBrugsen, Havnen ved busholdepladsen og Lidl.
Tur nummer 2
- Ladbyskibet og Kerteminde
- Tirsdag den 17. juni 2025 kl. 8 til ca. kl. 17.
- Pris: 375 kr.
- Turen gennemføres med liftbus. Er du kørestolsbruger, skal du bestille plads til dig og en medhjælper tirsdag den 1. april 2025 – ring på 32 89 02 92.
Turbeskrivelse
Turen går til Vikingemuseet Ladby på Fyn. Her blev en vikingekonge begravet i sit krigsskib i en gravhøj i år 925, og som noget helt enestående kan man træde direkte ind i skibsgraven og se skibet med skeletrester af heste og hunde. I det moderne museum fortælles historien om fortidens konger og livet i vikingernes verden.
Turen fra parkeringspladsen til museumsbygningen samt turen ud til højen kan være udfordrende på grund af henholdsvis grus- og jordsti. Men både museumsbygningen og højen med vikingeskibsgraven er handicapvenligt indrettede med ramper, ingen dørtrin, og i museet er der elevator.
Fra Ladby kører vi til Kerteminde, hvor vi spiser frokost på Tornøes Hotel. Derefter bliver der tid til at gå på opdagelse i den gamle idylliske bymidte med shopping gader. Vi slutter med kaffe og kage på Tornøes Hotel.
Hjemkomst ca. kl. 17.
Påstigning kl. 7.45 ved SuperBrugsen, Havnen ved busholdepladsen og Lidl.
Tur nummer 3
- Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg og til Christiansminde
- Onsdag den 27. august 2025 kl. 7.30 til ca. kl. 18.
- Pris: 400 kr.
Turbeskrivelse
Turen går til Svendborg og Forsorgsmuseet – Danmarks sidste fattiggård, som ligger midt i det gamle Svendborg. Fattiggården blev opført i 1872 under navnet ‘Svendborg Kiøbstads Fattig- og Arbejdsanstalt’. Ved ankomsten til Fattiggården blev man ‘indlagt’ og frataget sine borgerlige rettigheder som f.eks. stemmeret og værgeretten over egne børn. Først i 1974 lukkede man stedet ned. I dag har museet har mange spændende udstillinger.
Derfra kører vi til Hotel Christiansminde, som har en fantastisk udsigt over Svendborgsund, og her vil der blive serveret en lækker frokost for os, inkl. kaffe og kage.
Hjemkomst ca. kl. 18.
Påstigning kl. 7.15 ved SuperBrugsen, Havnen ved busholdepladsen og Lidl.