Vinter 2024: Er isen sikker?
Se efter det blå skilt ”Færdsel på isen tilladt”. Du må nemlig kun gå ud på isen, når skiltet ”Færdsel på isen tilladt” er sat op og kun på de søer, hvor skiltene står.

Sidst på efteråret 2023 satte vi skilte op ved søer, gadekær og broer ved afvandingskanaler med ”Færdsel på isen forbudt”. Det gør vi hvert år for at gøre opmærksom på, at det rent faktisk kan være farligt at færdes på søer o.l., når frosten sætter ind og danner is i vintersæsonen.
Godt at vide
Vi måler ikke isen i Dragør Havn, langs kysten og kanalen langs Sønder Strandvej, og al færdsel på isen er her altid forbudt.
Vi måler heller ikke indsøen på strandengen, da der her for det første er siv langs kanten, for det andet kan være strømmende vand under isen og for det tredje er udsat i tilfælde af højvande.
Hvor kan jeg skøjte?
Et sikkert alternativ til skøjteløb vil være de oversvømmede engarealer, hvor vandybden er minimal.