Ny profil til Direktionen
Et flertal i Økonomiudvalget besluttede torsdag den 22. februar 2024 at indlede en proces for at tilknytte en ny profil til kommunens administrative topledelse.
Økonomiudvalget har besluttet at indstille til Dragør Kommunalbestyrelse, at samarbejdet med direktør Asger Villemoes Nielsen ophører. Baggrunden er et ønske om at tilknytte en anden profil i stillingen.
Dragør Kommune takker for samarbejdet årene igennem.
Direktøren har hidtil varetaget det administrative ansvar på områderne Børn, Skole og Kultur, Borgerservice, Ydelses- og Socialservice samt It og Digitalisering.