Opdateret kl. 8.20 den 6. april 2024
HOFOR oplyser, at vandforsyningen blev genoprettet i nat. De har udskiftet 2,7 meter rør med to skader. Vandtrykket vender nu gradvist tilbage.
Hvis vandet er brunt, hvidt eller grumset, når det vender tilbage, er det ikke farligt, man skal man blot lade det løbe lidt og evt. fjerne partikler fra filtre i vandhaner, blandingsbatterier og cisterner.
Opdateret kl. 22.20 den 5. april 2024
HOFOR forventer på nuværende tidspunkt at have genetableret vandforsyningen kl. 02 i nat (altså den 6. april 2024). Følg med på HOFOR's hjemmeside - følg linket nederst på siden.
Opdateret kl. 18.30 den 5. april 2024
Der er etableret yderligere to nødtappesteder på følgende adresser:
- Fælledvej 151
- Bachersmindevej 7
Husk selv at medbringe egnede beholdere.
Opdateret kl. 14.15 den 5. april 2024
HOFOR arbejder intenst på at udbedre skaderne og forventer, at vandforsyningen vil være genoprettet ved midnat fredag den 5. april 2024.
HOFOR har foreløbigt etableret nødtappesteder på følgende adresser:
Et nødtappested er en vandhane sat på en brandhane, hvor man kan hente vand i medbagte beholdere. HOFOR anbefaler, at man tager højde for eventuelt vådt/mudret underlag.
Kl. 12 den 5. april 2024
HOFOR arbejder intenst på at kortlægge omfanget af skaderne efter brud på en hovedvandledning fra Tårnby mod Dragør. HOFOR ved endnu ikke, hvornår vandet er tilbage hos alle. Borgerne i Dragør er informeret via e-boks og sms til mobiltelefoner, der er tilmeldt en adresse i kommunen.
HOFOR opdaterer løbende med mere information under driftsinfo på deres hjemmeside.