Gå til hovedindhold
Nyheder

Flagdag 2024: Alle er velkommen!

Torsdag den 5. september markerer vi den nationale flagdag for Danmarks udsendte. Det gør vi på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 i forhallen kl. 18.30-20. Du behøver ikke selv at have været udsendt eller pårørende til en udsendt. Alle er velkommen!

02. jul. 2024

Indhold

    Hvert år den 5. september er det National flagdag for Danmarks udsendte i international tjeneste. Det vil sige nuværende og tidligere ansatte i politiet, sundhedspersonale (læger, sygeplejersker osv.) og soldater. 

    I Dragør har vi tradition at hædre Danmarks udsendte på særligt denne dag. Vi håber, at du har lyst til at være med. Du behøver ikke selv at have været udsendt eller pårørende til en udsendt. 

    Arrangementet foregår på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 i forhallen kl. 18.30-20.

    Program

    • Taler ved borgmester Kenneth Gøtterup og Anders Urban fra lokalprojektgruppen ”Et forsvarligt Dragør”
    • Oplæg ved ekstern oplægsholder
    • Musikalsk indslag ved musikskoleleder Jacob Honoré
    • Overrækkelse af børnemedaljer
    • Foran rådhuset: Blomster lægges ved mindesmærket for Danmarks udsendte og Dannebrog stryges 

    Kommunen er vært ved en lille forfriskning.

    Børnemedaljer

    De sidste par år har vi bl.a. markeret dagen med at overrække diplom og medalje til de udsendtes børn under 18 år. Det vækker stor glæde og stolthed, og vi gentager derfor successen igen i år.

    Tilmelding

    Du tilmelder dig flagdagen via denne tilmeldingsblanket (hav MitID klar).

    Det er også via tilmeldingsblanketten, at du tilmelder et barn til at få en børnemedalje.

    Ikke-digitale borgere kan tilmelde sig via telefon 32 89 01 00. Spørg efter Borgmestersekretariatet. 

    Tilmeldingsfristen er torsdag den 15. august 2024.

    Bemærk: Der vil blive taget foto ved arrangementet til eventuel offentliggørelse i pressen og på dragoer.dk – gør venligst fotografen opmærksom, hvis du ikke ønsker at medvirke til det.