Kontakt
Center for Plan, Teknik og Erhverv
Telefontid:
Mandag-onsdag: 10-14
Torsdag: 10-16:30
Fredag: 10-13
Telefon: 32 89 01 00
Dragør Kommune har den 11. marts 2025 givet landzonetilladelse til opstilling af containere og etablering af oplag, jordvolde og palletanke på adressen Ndr Dragørvej 55, 2791 Dragør. Frist for at klage er mandag den 7. april 2025.
Dragør Kommune meddeler hermed tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1 (landzonetilladelse), til opstilling af containere samt etablering af oplag, jordvolde og palletanke. Landzonetilladelsen er tidsbegrænset, udover etablering af palletanke, til den 31. oktober 2026.
Ansøgningen er indsendt på baggrund af renovering mv. af ejendommens bygninger. Der er ligeledes fremsendt ønske om etablering af palletanke til opsamling og anvendelse af regnvand. Oplagsplads tilbageføres som græsareal når renoveringen er fuldført.
Tilladelsen kan påklages af enhver med retlig interesse. Klager over afgørelser behandles af Planklagenævnet. Du klager via klageportalen, som du finder via borger.dk eller virk.dk.
Du logger på klageportalen med MitID. I klageportalen sendes din klage automatisk til Dragør Kommune.
Klager over afgørelser skal være tilgængelige i klageportalen for Dragør Kommune, inden fire uger fra den 11. marts 2025, hvor afgørelsen er offentligt bekendtgjort på kommunens hjemmeside.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Planklagenævnet. Nævnet afgør herefter, om du kan fritages for at bruge klageportalen.
Når du klager, skal du betale et klagegebyr. Gebyret er på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyret opkræves af Planklagenævnet i forbindelse med oprettelsen af klagen i klageportalen.
Du kan finde yderligere information på Planklagenævnets hjemmeside.
Landzonetilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.
Nærmere oplysninger om tilladelsen kan fås ved henvendelse til Dragør Kommune - se nedenfor.