Høring: Budgetmateriale 2025-2028
Fra fredag den 16. august 2024 er budgetmaterialet for Budget 2025-2028 i offentlig høring. Tidsfrist for høring er fredag den 30. august 2024 kl. 9. Som noget nyt kan du i perioden også stille spørgsmål til Økonomiforvaltningen. Du kan forvente svar inden for en uge.
Høringsmaterialet er formuleret af forvaltningen.
Borgermøde om budget 2025-2028
Onsdag den 21. august 2024 klokken 19-20 er der budgethøringsmøde for borgere, hvor det er muligt at stille spørgsmål.
Mødet foregår i Aulaen på Dragør Skole, Vestgrønningen 7-9 i Dragør. Tilmelding er ikke nødvendig.
Efterfølgende kan du afgive skriftligt høringssvar.
Nyt: Video af præsentationen og mulighed for at stille spørgsmål
Som noget nyt vil vi efter mødet lægge en video af præsentationen af budgettet på kommunens hjemmeside. Du har også mulighed for at stille opklarende spørgsmål skriftligt via Digital Post i høringsperioden, som vil blive besvaret inden for en uge. Skriv ”Spørgsmål” i emnefeltet. Spørgsmål og svar vil blive offentliggjort på høringssiden, men der fremgår ikke navn mv.
Frist for høring
Du kan sende et skriftligt høringssvar frem til fredag den 30. august 2024 klokken 9. Skriv ”Høringssvar” i emnefeltet.
Skriftlige høringssvar skal sendes til Center for Økonomi og Indkøb via Digital Post. Du kan også sende et brev til Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør.
Vær opmærksom på, at høringssvar vil blive offentliggjort på vores hjemmeside med de oplysninger du skriver, herunder navn, e-mailadresse osv., hvis dette fremgår.
Høringssvar lægges på hjemmesiden
Vær opmærksom på, at høringssvar vil blive offentliggjort på vores hjemmeside med de oplysninger du skriver, herunder navn, e-mailadresse osv., hvis dette fremgår.
Det endelige budget 2025-28 forventes vedtaget af kommunalbestyrelsen torsdag den 26. september 2024.
Budgetmateriale 2025-2028
Spørgsmål
Spørgsmål
"Hvor i budgetmaterialet kan jeg finde opdaterede tal for udviklingen siden budget 2024 blev lagt?
Tabellerne viser enten kun budget 2025 og fremad, eller det oprindelige budget 2024 og så de kommende år.
Hvor finder jeg evt. revideret budget 2024, forbrug år til dato (må i det mindste foreligge for første halvår) og et aktuelt estimat for 2024?
Hvis det ikke er en del af høringsmaterialet (jeg har ledt), hvorfor er det så ikke det?"
Svar
Tak for dit spørgsmål til Dragør Kommunes budgetmateriale 2025-2028.
Materialet indeholder et teknisk budget for 2025-2028. Det betyder, at der er indarbejdet såkaldte tekniske korrektioner fra 2024 til 2025 og frem (budgetjusteringer som følge af prisjusteringer, lovgivning, demografisk udvikling mv.). Det tekniske budget danner bl.a. grundlag for politiske drøftelser og beslutninger, som efterfølgende kan blive indarbejdet i det endelige budget.
Du kan finde de tekniske korrektioner her.
Det er ikke hensigten med materialet at vise den aktuelle status på budget 2024. Denne bliver behandlet løbende af kommunens økonomiudvalg og kommunalbestyrelse og bliver i den forbindelse også offentliggjort på kommunens hjemmeside.
Du kan se den seneste budgetopfølgning her.
Regnskab 2023 blev behandlet på kommunalbestyrelsesmøde den 29. august 2024, og det kan du se her Regnskabspublikation