Brug af vej- og parkareal
Byens offentlige veje og parker kan frit bruges af alle. Men hvis du ønsker at bruge dem til noget særligt, skal du have lov af kommunen. Det er Kommunalbestyrelsen som har beslutter de overordnede regler.
Du skal søge om tilladelse, hvis du:
- vil afholde et udendørs arrangement
- vil optage en fim
- vil grave i et offentligt vejareal
- vil opstille en lukket container med byggemateriale på offentlig vej eller areal
- vil sætte en åben container til byggeaffald på offentlig vej eller areal
- vil sætte et cykelstativ på offentlig vej eller areal
- Vil lave en overkørsel på offentlig vej eller areal
- Vil bygge en bygning eller et bygningsfremspring der går ind over et offentligt areal
- Vil sætte en genbrugscontainer på et offentligt areal
- Vil opsætte skilte, boder eller udstillinger
- Vil lave udeservering ved din forretning
- vil leje en stadeplads på Nordre Væl
Råden over vejarealer
Hvis du har brug for at stille en container, et stillads eller et brændelæs op, eller dit behov vedrører fx grus, byggematerialer, lifte, vejfester, skiltning eller loppemarkeder m.m., og det kun berører en mindre vej i et kort tidsrum, kan du søge vejbestyrelsen om tilladelse til at råde over et vejareal.
Vejdirektoratet er vejbestyrelse for statsvejene, mens kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse for kommunevejene. Kommunalbestyrelsen er også vejmyndighed for de private fællesveje.
Du kan også søge i Central vej- og stifortegnelse (CVF) på Vejdirektoratets hjemmeside. Her kan du få vist alle statsveje og de fleste kommuneveje, og få oplyst hvem, der er vejbestyrer.
Tilladelse til at råde over private fællesveje i by og bymæssigt område
Du skal være opmærksom på, at du kun kan udnytte en tilladelse fra kommunen eller Vejdirektoratet, hvis du også har aftalt det med vejarealets ejer.
Hvis du er i tvivl om, hvem der ejer vejarealet, kan du spørge kommunen.
Du skal ansøge digitalt
Du skal ansøge digitalt om enten tilladelse til at råde over vejarealer ved materiel eller arrangementer, eller ved gravetilladelse.
Det er vigtigt, at det, der bliver anbragt på vejarealerne, ikke er til fare for den øvrige færdsel. Hvis du glemmer at søge om tilladelse, er det en overtrædelse af færdselsloven, vejloven eller privatvejsloven.
Hvad er et vejareal?
Et vejareal omfatter både kørebane, cykelsti, fortov, gågader, rabatter og torve. Det afgørende er ikke, hvordan vejarealet ser ud, men om vejbestyrelsen/vejmyndigheden administrerer arealet som del af vejen. Spørg kommunen, hvis du er i tvivl.
Du kan søge om tilladelse til midlertidig råden over vejareal, fx til cykelløb, demonstrationer, gadeteater, musikarrangementer, vejfest, loppemarked eller lignende, hvis kommunen finder det færdselsmæssigt forsvarligt.
Hvis du ønsker at stille materiel op, som fx en container, skurvogn, flyttebil, stillads, brændelæs og lignende på et vejareal, skal du have en tilladelse, inden du må gå i gang.
Hvis du har et ønske om at sætte et skilt op i dit lokalområde, der som en service viser vej i trafikken, skal du ansøge Vejdirektoratet om at de sætter skiltet op. Det er Vejdirektoratet, der betaler skiltet og opsætningen af skiltet. Du kan ansøge digitalt om at få sat et skilt op.
Skiltet skal være trafikalt begrundet
Det gælder som hovedprincip for almindelig servicevejvisning, at skilte kun sættes op, når der er en trafikal begrundelse, fx at tage hensyn til trafiksikkerheden eller afviklingen af trafikken, så trafikanterne bliver informeret tydeligt og i god tid, for fx at undgå, at de kører forkert eller laver en pludselig opbremsning mv.
Hvad skal skiltet vise?
Skiltene kan fx vise vej til ikke-geografiske mål som:
- terminalmål, offentlige og private institutioner og virksomheder, såsom hospitaler, idrætsanlæg, kulturhuse, industriområder og offentlige og private virksomheder mv.
- overnatningsmål og spisesteder nær ruten. Vejvisningen opsættes primært som symbol
- fritids- og turistmål som fx naturområder, sportsanlæg, badesteder, kirker, golfbaner, fiskesøer mv.
- lokale seværdigheder og nationale seværdigheder. For at blive optaget som en lokal- eller national seværdighed er der i bekendtgørelsen fastsat nærmere kvalitetskrav.
- Vejdirektoratet om almindelig servicevejvisning
Hvis du ønsker at grave i en offentlig vej eller en privat fællesvej i by og bymæssigt område, skal du søge vejbestyrelsen/vejmyndigheden om tilladelse, før du begynder arbejdet.
Det er en god idé at ringe til kommunen eller søge oplysning på kommunens hjemmeside i god tid forinden, således at du kan høre nærmere om, hvad du skal gøre for at få tilladelse.
- på kommunale veje, stier, fortove og rabatter og private fællesveje i byzonen er det kommunen
- på private veje i landzonen er det private ejere
- på motorveje og statsveje er det Vejdirektoratet.
Du skal søge digitalt, når du skal ansøge om enten tilladelse til at råde over vejarealer ved materiel eller arrangementer, eller ved gravetilladelse.
Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.
Der ikke bindende regler om hvor lang tid der går, før du får svar. Det bedste er at henvende dig til kommunen eller Vejdirektoratet og spørge.
Når du får bevilget tilladelsen, får du også besked om, hvor lang tid den gælder.
Hvis du vil etablere en adgang fra din ejendom til en statsvej, skal du have Vejdirektoratets tilladelse. Det kræver også Vejdirektoratets tilladelse at ændre eller udvide en eksisterende adgang til en statsvej. Du kan ansøge digitalt om adgang til en statsvej fra din ejendom.
Det kan tage op til 7 uger før du får svar på din ansøgning.
Adgangsbegrænsning
Mange statsveje er pålagt såkaldte adgangsbegrænsninger, som er tinglyst på de ejendomme de gælder for. Adgangsbegrænsningen har til formål at sikre trafiksikkerheden på vejstrækningen. Det gør man ved at regulere hvor mange adgange der må være til vejen, og hvordan adgangene må benyttes.
Er din ejendom pålagt en adgangsbegrænsning skal du kontakte Vejdirektoratet, hvis du vil ændre eller udvide anvendelsen af din ejendom, fx ved at åbne en virksomhed på din ejendom.
Hvad er en vejbyggelinje?
Der er tinglyst byggelinjer på næsten alle statens veje. Vejbyggelinjer skal sikre, at der er mulighed for at udvide vejen til en større bredde eller til at lave andre ændringer af hensyn til trafikken. På denne måde undgås det, at værdifulde byggerier mv. opføres tæt på vejen, og i værste fald skal nedrives, hvis vejen på et tidspunkt skal udvides.
Vejbyggelinjer kan også være pålagt af trafiksikkerhedsmæssige grunde.
Undersøg om din ejendom er pålagt en vejbyggelinje
Hvis din ejendom ligger ud til en statsvej, og du har planer om:
- at opføre nyt byggeri eller lave en om- eller tilbygning
- at anbringe faste genstande, reklamestandere eller lignende
- at udføre ledningsarbejder
- at opføre en støj- eller jordvold, støjskærm eller
- at anlægge P-pladser, interne veje eller udstillingsarealer mv.
Så skal du kontakte Vejdirektoratet for at undersøge om din ejendom er pålagt en vejbyggelinje.
Hvis du ønsker at lave en ændring inden for det areal, som er pålagt vejbyggelinje, skal du ansøge om tilladelse fra Vejdirektoratet. Det kan du gøre digitalt.
Det kan tage op til 7 uger, før du får svar fra Vejdirektoratet.
Hvis du vil klage over en kommunal afgørelse, kan du klage til Vejdirektoratet inden for den fastsatte klagefrist, det vil sige senest 4 uger efter modtagelsen af kommunens afgørelse.
En klage over Vejdirektoratets afgørelse kan ske til Transportministeriet.
- husk, at en tilladelse ikke omfatter parkering af køretøjer
- husk, at det er ejeren af fx containeren, der skal søge om tilladelse – ikke lejeren
- husk en kopi af tilladelsen med bilag altid skal opbevares og kunne fremvises.
Lovgivning
- Ansøg om anbringelse af container m.v. på vej
- Ansøg om tilladelse til et udendørsarrangement
- Ansøg om at opsætte skilt
- Ansøg om tilladelse til ændring af arealanvendelsen/anlægs- og gravearbejder på forurenet eller muligt forurenede grunde
- Ansøg om adgang til vej fra din ejendom
- Ansøg om at råde over areal med vejbyggelinje
Skrevet af borger.dk