Gå til hovedindhold
Udbud

Udførelse af lovpligtigt skorstensfejerarbejde 2023-2030

Dragør Kommune ønsker at indgå kontrakt vedrørende udførelse af lovpligtigt skorstensfejerarbejde i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2030. Frist for tilbud er 11. november 2022 kl. 12.

14. okt. 2022

Indhold

    Der er ca. 2.300 ejendomme i Dragør Kommune, som er omfattet af det lovpligtige skorstensfejerarbejde. Arbejdet skal udføres af faglært personale iht. bekendtgørelse nr. 541 af 22. maj 2017.

    Afgivelse af tilbud

    Ved afgivelse af tilbud oplyses firmanavn, adresse, kontaktperson og telefon.

    Ved afgivelse af tilbud skal tilbudsgiver på tro og love erklære, at tilbudsgiver ikke har ubetalt forfalden gæld til det offentlige i overensstemmelse med lov nr.1564 af 15. december 2015.

    Ovennævnte oplysninger og erklæringer sker ved udfyldelse og underskrift af tilbudslisten.

    Tilbudsgiver skal kortfattet redegøre for tilbudsgivers kapacitet og kompetence i forhold til udførelse af den annoncerede opgave.

    Redegørelsen skal dokumentere, at tilbudsgiver har kapacitet og kompetence til at udføre den annoncerede opgave, herunder dokumentation for at de medarbejdere, som skal udføre opgaven, er faglærte, jf. bekendtgørelse nr. 541 af 22. maj 2017, § 1, stk. 3 samt dokumentation for, at faglært personale kan være til stede inden for 30 minutter ved tilkald fra brandvæsenet.

    Tildelingskriterie: Laveste pris

    Frist for modtagelse af tilbud: 11. november 2022 kl. 12:00

    Adresse for modtagelse af tilbud: Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør

    Kontakt: Carsten Kjær-Knudsen

    Kontakt

    Center for Plan, Teknik og Erhverv

    Telefontid:
    Mandag-onsdag: 10-14
    Torsdag: 10-16:30
    Fredag: 10-13

    Telefon: 32 89 01 00