Haveareal genudbydes til leje
Forpagtning af areal beliggende Lybækstræde 7, del af ”Stakhaven” i Dragør Kommune udbydes. Tilbudsfrist 6. april 2020.

Dragør Kommune udbyder et areal på ca. 90 m2 til forpagtning i en periode på 3 år, fra den 1. maj 2020.
Arealet kan kun anvendes til nyttehavebrug.
Bud
Arealet udbydes til højestbydende, dog forbeholder kommunen sig ret til at forkaste alle indkomne tilbud. Tilbud skal afgives på sikker mail (se nedenstående link) til Dragør Kommune, att.: Heidi Pabst Andersen. Vi skal have tilbuddet senest tirsdag den 6. april 2020 kl. 12. Buddet skal opgives pr. år.
Kontrakt og vilkår
Kommunen udarbejder forpagtningskontrakt. Udover forpagtningsafgiften vil der blive opkrævet for vandforbrug.
Nærmere oplysninger om forpagtningsvilkår fås ved henvendelse til Center for Politik, Service og Social.