Kontakt
Center for Plan, Teknik og Erhverv
Telefontid:
Mandag-onsdag: 10-14
Torsdag: 10-16:30
Fredag: 10-13
Konkurrencen Danmarks vildeste kommune er slut, men arbejdet for at bevare og forbedre biodiversiteten fortsætter.
Konkurrencen gik ud på at forbedre biodiversiteten ved at lade naturen få frit løb. Der var kamp til stregen, da de fleste af landets kommuner havde meldt sig til konkurrencen, og der var 1 million i præmie til den VILDESTE kommune.
Det var op til den enkelte kommune, hvordan de ville gribe udfordringen. Kommunerne blev bedømt på idérigdom, engagement, areal omlagt til vild natur, udbredelse af viden til borgerne, samt den vilde naturs evner og egenskaber.
Dragør Kommune er en kommune med store naturværdier, et stort engagement og ønske om at passe på naturen og fremme den biologiske mangfoldighed. Vores kommune indeholder mange værdifulde naturområder, blandt andet kyststrækninger med strandenge, overdrev, enge og småsøer samt historiske og nyere skovområder ved Kongelunden. Dragør Kommune arbejder aktivt med kystbeskyttelse, som opbygger mere værdifuld natur. Ambitionen er blandt andet, at nyt forland foran dele af kysten skal skabe flere naturværdier og mere biodiversitet.
Dragør Kommune vil arbejde på at fastholde og udbygge grundlaget for en høj biologisk mangfoldighed. Det vil vi blandt andet gøre ved at fortsætte med at samarbejde og inddrage borgerne i kommunen og via det store lokale engagement skabe gode forudsætninger for den vilde natur. Nedenfor for er oplistet centrale initiativer:
Inddragelse af haveejere, grundejerforeninger, lokale borgersammenslutninger, boligforeninger og små og store virksomheder.
På denne side vil du løbende kunne følge med i de VILDE projekter og tiltag i Dragør kommune.
På siden Vild med Vilje kan du få inspiration til, hvordan du kan gøre en forskel, f.eks. ved at gøre din have lidt vildere.