Gå til hovedindhold
Nyheder

Væk med tangen på mormorstranden

Det er en rigtig forårsbebuder, når Vej og Gartner renser mormorstranden for tang. De store maskiner er i fuld gang.

Store maskiner i brug ved oprensning af mormorstranden for tang i marts 2025

Fjernelse af tang marts 2025 på mormorstranden

Indhold

    ”Selv om der i år er lidt mindre tang, er det stadig en stor opgave at rense mormorstranden for tang,” forklarer Kim Schwartz, leder af Vej og Gartner:

    ”Vi forventer at fjerne cirka 700 ton tang nu og yderligere cirka 500 ton tang i løbet af sæsonen.”

    Det er Vej og Gartners eget mandskab, der betjener det store maskiner, som dels består af eget og lejet materiel.

    Hvad sker der med tangen?

    Tangen afsættes til lokalt landbrug, som bruger det som gødning og som middel til jordforbedring. Inden da skal tangen dog analyseres for bl.a. tungmetaller, før det må spredes på landbrugsjorden. 

    I første omgang bliver tangen lagt i en bunke til afvanding. Det sker i en begrænset periode, mens der tages og analyseres prøver af tangen. 

    Hvis grænseværdierne for fx Cadmium overholdes, forventer vi, at tangen spredes ud og pløjes ned i løbet af maj måned ved et lokalt landbrug. 

    Hvis kravene ikke overholdes, skal tangen i stedet for afleveres til et godkendt modtageranlæg.