Gå til hovedindhold
Nyheder

Naturpark Amager: 10 historiske spor

”10 historiske spor i Naturpark Amager” – det er titlen på en ny folder, som introducerer til udvalgte historiske steder og begivenheder i den nuværende naturpark. 

Foto: Naturpark Amager; Kurt Petersen, Amager Fotoklub

Indhold

    Naturpark Amager, som Dragør også er en del af, byder på masser af oplevelser og historier for hele familien. Det er der kommet en ny folder ud af. 

    Tydelige spor i landskabet

    Særligt den militære historie er blandt de tydeligste tegn, når du drager ud i naturparken. Inddæmningshistorien er en anden, som af gode grunde har stor betydning i nutiden.

    - Vi har tilstræbt at skabe en folder, som giver inspiration til at opleve naturparken med historiske briller, fortæller naturvejleder Jes Aagaard. 

    Folderen udpeger historiske steder og områder, som enten ligger i direkte forbindelse med vandreruten Amarminoen eller kan nås med en kort afstikker.

    - Jeg synes selv, at det er fedt at aflæse historiske spor i landskabet og formidle det, fortsætter han. 

    Oprindeligt under vand

    Det meste af naturparken var oprindeligt under vand. Derfor er inddæmningshistorien rigtig interessant. Det er da også en af de historier, som Naturpark Amager fortæller, når folk udefra skal introduceres til naturparken.

    Naturvejlederen forklarer: At man i 1940’erne med opførelsen af den 13 kilometer lange dæmning rundt om Kalvebod Fælled udvidede Amager med en tredjedel, kommer bag på mange.” 

    - Når jeg fortæller historien, nævner jeg altid, at uden dæmning og de to tilhørende pumpehuse, ville størstedelen af naturparken være dækket af vand. Det håber vi er med til at give et større perspektiv på den naturoplevelse man kan få herude, slutter han. 

    Hvem står bag?

    Naturpark Amagers nye historiske folder er blevet til i samarbejde med Dragør Museum og Tårnby Stads- og Lokalarkiv og kan blandt andet fås på Naturcenter Amager, Amagers biblioteker og Copenhagen Visitor Service.

    Den kan også downloades på Naturparkamager.dk