Invitation: Grundlovsceremoni vinter 2025
Er du bosat i Dragør Kommune og er ansøger om dansk indfødsret? Så inviterer vi til grundlovsceremoni mandag den 24. marts 2025 kl. 15. Frist for tilmelding er mandag den 3. marts 2025.
Deltagelse i grundlovsceremonien er sidste trin for at få dansk statsborgerskab. Ceremonien foregår på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 i Dragør.
Du tilmelder dig ved at udfylde formularen (hav MitID klar). Sidste frist for tilmelding er mandag den 3. marts 2025.
Til ceremonien skal du huske at medbringe gyldig legitimation med foto i form af:
1. opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark, eller
2. pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-EØS-medlemsland eller i Schweiz, eller
3. pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, hvori der er isat en opholdssticker.