Hvordan har digerne det?
I den kommende tid vil du kunne se en lille maskine på larvefødder, som borer i digerne omkring Dragør. Forklaringen er, at Kystdirektoratet får udtaget boreprøver af digerne.
Med tiltagende voldsommere vejr og højere vandstande er der fokus på at beskytte områder i kommunen mod stormflod. I planerne indgår opførelse af nye diger. Men hvad med de allerede eksisterende diger? Hvordan er de opbygget, og hvor holdbare er de?
Det undersøger Kystdirektoratet i den kommende tid.
Undersøgelser i Dragør
Boringerne i digerne er en del af et landsdækkende projekt, hvor Kystdirektoratet udfører et tilstandstjek på danske diger. Boringerne foretages og bearbejdes af virksomheden Geo, som forventer at foretage omkring 40 boringer i digerne omkring Dragør i den kommende tid.
De markerede diger gennemgår i disse uger et tilstandstjek.
Er vores diger sikre?
I Danmark er der cirka 1.100 km diger, og Kystdirektoratet vurderer, at man slet ikke eller kun delvist kender til konstruktionen og styrken af omkring 900 km af digerne. Ukendskabet til konstruktionen af de mange diger skyldes bl.a., at størstedelen af digerne er 50-80 år gamle, og i nogle tilfælde opført uden den store tekniske viden om, hvordan man bygger holdbare diger.
Da Dragør Kommune er udpeget som et område med særlig stor oversvømmelsesrisiko, vil Kystdirektoratet give digerne et tilstandstjek i den kommende tid. Formålet er at vurdere, om digerne fortsat kan modstå de kræfter, fremtidens klimaforandringer vil bringe.
Samtidig gør tilstandstjekket det muligt at identificere eventuelle svage punkter med risici for brud eller overskylninger. Det er vigtigt viden i en såkaldt skarp situation, hvor beredskabet skal prioritere ressourcerne.
”Tilstandstjekket er afgørende for, at vi kan vide, om digerne nu også holder til fremtidens voldsommere vejr. Hvis prøverne viser, at digerne ikke kan leve op til fremtidens klimakrav, så kan vi med disse tilstandsvurderinger komme med anbefalinger til, hvor digerne skal styrkes, fortæller Rie Larsen fra Kystdirektoratet, der står for den praktiske ledelse i projektet. Hun fortsætter:
”Med den nye viden om digernes konstruktion bliver det muligt for DMI at varsle mere præcist mod eventuelle overskylninger, hvis der kommer brud på digerne.”
Boringshullerne forsegles efter prøvetagning
Til boringerne bruger ingeniørvirksomheden Geo, der udfører boringerne for Kystdirektoratet, hovedsageligt en maskine kaldt en Minirig.
I praksis bores en snegl ned, og der foretages flere jordprøver. Prøverne foretages med ca. 50 centimeters mellemrum. Herefter sendes prøverne til analyse.
Desuden foretages forskellige styrkeprøver samt kontroltjek af græssets rodnet, inden boringshullerne forsegles.
Fakta om tilstandstjekket
- Digers opbygning: For at diget har den optimale modstandskraft skal det være opbygget med en kerne af sand, efterfulgt af et lerlag, der så er dækket af et muldlag, hvori der vokser græs med et godt dække. Græslaget skal slås eller afgræsses, så det er tæt og forebygger digebrud. Hvis du vil vide mere kan du besøge Kystdirektoratets hjemmeside.
- Fra boring til modeller: Prøverne gennemgår en række analyser for at fastslå digernes tilstand. Der udføres en sigteanalyse for at bestemme sedimenterne og finde modstandsstyrken. Desuden bestemmes vandindholdet gennem hydrometeranalyser. Af de øverste jordlag fastslås mængden af organisk materiale ved afbrænding.
- Styrkeprøver: For at fastslå digernes styrke laves styrkeforsøg. Der udføres flere såkaldte vingeforsøg for at fastslå materialernes forskydningsstyrke.
- Projektet er finansieret i Finansloven for 2023, hvor Kystdirektoratet fik tilført 42 mio. kr. til et helbredstjek af diger i perioden 2023-26.