Gå til hovedindhold
Nyheder
Beredskab

Landsdækkende nedbrud på mobilnetværk (Genetableret)

Der er torsdag den 28. november landsdækkende problemer med TDCs mobilnetværk. Det kan give problemer med at komme igennem med alarmopkald til 1-1-2.
TDC arbejder på højtryk på at løse problemet.
Nyheden er opdateret den 28. november kl. 19.45 (genetablering).

28. nov. 2024

Indhold

    Opdateret kl. 20.00 den 28. november 2024

    TDC melder, at netværksproblemerne er udbedret og telefonerne virker igen.

    Hovedstadens beredskab meddeleler, at alle deres systemer et testet og konstaterer ligeledes, at alt er tilbage til normal drift.

     

    Kl. 18.20 den 28. november 2024

    Hvis du oplever, at du ikke kan komme igennem til alarm 1-1-2, så kan du tage sim-kortet ud af telefonen og ringe 1-1-2 uden SIM-kort i telefonen.

    Hovedstadens beredskab er fysisk til stede

    Hovedstadens beredskab udstationerer ligeledes mandskab tre steder i Dragør Kommune, hvor man kan komme fysisk og få kontakt. Det drejer sig om følgende tre steder:

    1. Dragør Rådhus, Kirkevej 7
    2. Søvej
    3. Strandlinjen

    Der er styr på nødkald

    Dragør Kommune har sikret, at der er taget hånd om borgere der kunne have behov. Det gælder eksempelvis borgere med nødkald.

    Det er ligeledes sikret, at omsorgsområder med eventuelt behov kan komme i kontakt med alarmcentralen.

    Hold dig orienteret

    Du kan holde dig orienteret om status via de landsdækkende medier og TDCs hjemmeside.