Gå til hovedindhold
Nyheder

Jul 2024: Affald og juletræer

Indsamling af affald bliver forskudt som følge af julen, men vil naturligvis blive hentet. Her kan du se, hvornår du får hentet affald næste gang.

18. dec. 2024

Indhold

    På grund af helligdage hen over julen er der ændrede tømmedage på samtlige affaldsbeholdere, -spande og -poser fra mandag den 23. december 2024 til fredag den 3. januar 2025 (uge 52 og uge 1). Du kan derfor ikke regne med de sædvanlige tømmedage. Du kan i stedet slå din adresse op og se, hvornår vi kommer og henter affald på netop din adresse:

    Tast Ctrl + F for at få søgefunktionen frem

    Se din tømmedag i julen

    Mit affald er ikke blevet hentet

    Hvis dit affald ikke bliver hentet den dag, der står for tømmedage i julen, kan du melde det i selvbetjeningen eller app'en Affaldsportal.

    Mit affald er ikke blevet hentet

    Gavepapir er restaffald

    Husk: Gavepapir er defineret som restaffald og skal smides i beholderen for restaffald. 

    Har du mere pap, end hvad der kan være i din beholder, kan du aflevere det på Genbrugspladsen. Her kan du også komme af med gavepapir (kig efter containeren mærket med ”Rest efter sortering”).

    Vi deler ikke længere en ekstra affaldssæk ud i forbindelse med julen, da affaldsordningen giver god mulighed for at sortere.

    Hvad gør jeg med mit juletræ?

    Du kan aflevere dit gamle juletræ på Dragør Genbrugsplads, Bachersmindevej 15, Dragør. 

    Åbningstiderne er normalt hverdage kl. 10-18 samt lør-, søn- og helligdage kl. 10-17.

    Vær opmærksom på, at genbrugspladsen er lukket tirsdag-torsdag den 24.-26. december og tirsdag den 31. december 2024 og onsdag den 1. januar 2025.

    Lad vognmanden hente dit juletræ

    Du kan også stille dit gamle juletræ ud til skel og få det hentet på din adresse. Træet skal være synligt for vognmanden.

    Indsamlingen foregår i løbet af uge 2 og 3 2025 (Fra mandag den 6. januar 2025 til fredag den 17. januar 2025).

    Husk at juletræet:
    •    maksimalt må måle 2,5 m i højden
    •    skal være helt fri for pynt, fod og søm (fra foden)
    •    skal sættes ud senest dagen før afhentningsdag.

    Bemærk, at vi følger den normale afhentningsdag for haveaffald. I uge 2 og 3 tager vi dog kun juletræer og ikke almindeligt haveaffald med.