Gå til hovedindhold
Nyheder
Erhverv

Invitation: Nytårskur 2024 for erhvervslivet

Sammen med Dragør Erhverv gentager vi succesen og inviterer til nytårskur for erhvervsdrivende i Dragør Kommune. Nytårskuren foregår onsdag den 31. januar 2024 kl. 17-19 på Dragør Rådhus. Tilmeldingsfrist er fredag den 26. januar 2024 kl. 12.

9. jan. 2024

Indhold

    Kom til netværksarrangement

    Onsdag den 31. januar 2024 er alle interesserede erhvervsdrivende i Dragør Kommune inviteret til nytårskur tilrettelagt i samarbejde med Dragør Erhverv.

    Få et par hyggelige timer i selskab med andre erhvervsdrivende og hils på formand for Dragør Erhverv Rasmus Gundelund, borgmester Kenneth Gøtterup og andre medlemmer af kommunalbestyrelsen.

    Borgmester Kenneth Gøtterup byder velkommen kl. 17 på Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør. Herefter overlader borgmesteren ordet til Rasmus Gundelund.

    Særlig gæst

    Særlig gæst er oplægsholder Caroline Bessermann fra den Grønne Ungdomsbevægelse og Nordic Center For Sustainable Finance. Hun vil inspirere os til, hvordan erhvervslivet kan sætte gang i grøn omstilling og bidrage til en mere bæredygtig fremtid. For hvem bedre end ungdommen kan få os til at forholde os til de globale udfordringer, som netop kalder på, at vi tænker klima, miljø og bæredygtighed – også i erhvervsudviklingen?

    Praktiske forhold

    Der serveres lidt godt til ganen, og der vil være gode muligheder for at netværke med hinanden. 

    Der vil blive taget foto under arrangementet til eventuel offentliggørelse i pressen og på dragoer.dk – gør venligst fotografen opmærksom, hvis du ikke ønsker at medvirke til det.

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores erhvervs- og turismekonsulent Charlotte Brendstrup på mail charlotteb@dragoer.dk

    Tilmelding

    Af hensyn til den praktiske afvikling af arrangementet er tilmelding nødvendig. Udfyld tilmeldingsblanketten med cvr-nummer og antal deltagere. 

    Tilmeldingsfrist er fredag den 26. januar 2024 kl. 12.