Gå til hovedindhold
Politik
Pressemeddelelse

Godt i gang: Europa-Parlamentsvalg 2024

Klokken 13 på denne valg-søndag havde en fjerdedel af de stemmeberettigede borgere i Dragør Kommune givet deres stemme. I alt er 10.445 borgere i kommunen berettiget til at stemme til Europa-Parlamentsvalget. Stemmestederne lukker kl. 20.

09. jun. 2024

Mange vælgere har allerede lagt vejen forbi Hollænderhallen, som er det ene af Dragør Kommunes to valgsteder.

Indhold

    Dragør Kommunes to valgsteder – Hollænderhallen og Dragør Skole – har siden kl. 9 i morges haft en lind strøm af vælgere, som gerne ville stemme ved Europa-Parlamentsvalget. I alt har 579 brevstemt forud for valgdagen søndag den 9. juni 2024.

    Midt på dagen lagde Tårnbys repræsentanter i valgbestyrelsen vejen forbi valgstederne sammen med borgmester Kenneth Gøtterup.

    Stemmeprocent kl. 13

    På kommunens to valgsteder fordeler de stemmeberettigede vælgere sig med 3.917 på Dragør Skole og 6.528 i Hollænderhallen.

    En måling kl. 13 viste, at 26,27 procent af vælgerne (svarende til 1.029 vælgere) havde lagt vejen forbi stemmeurnen på Dragør Skole og tilsvarende havde 24,23 procent været forbi Hollænderhallen (svarende til 1.582 vælgere).

    Ved det forrige Europa-Parlamentsvalg, som blev afholdt 26. maj 2019, var stemmeprocenten på samme tidspunkt på Dragør Skole 29,28 og 28,47 i Hollænderhallen.

    Åbent til kl. 20

    Mangler du at stemme, kan du nå det endnu. Valgstederne har åbent til klokken 20.

    Følg resultatet

    Dragør Kommune er en del af Tårnby Valgkreds, og det er Tårnby Kommune, som indberetter valgresultaterne for Dragør. Du kan følge med i indberetningen på

    kmdvalg.dk