Varsel: Forhøjet vandstand (del 3)
DMI's varsel om forhøjet vandstand er uændret. Borgere på Sydvestpynten kan fylde sand i sandsække til eget brug - fra kl. 17 torsdag den 19. oktober 2023. Husk en skovl.

Sand til egen påfyldning
For borgerne på Sydvestpynten udlægges der sand og sandsække, så du selv kan fylde til eget brug.
Sand og sandsække er klar til brug fra kl. 17 torsdag den 19. oktober 2023 på parkeringspladsen ved Kongelundshallen, Kalvebodvej 253, 2791 Dragør.
Husk at medbringe egen skovl til fyldning.
Vi opfordrer til, at du ikke henter flere sække end absolut nødvendigt.
Vi kan desværre ikke levere fyldte sække på grund af behov for flere sandsække til akut-beredskab lokalt i Dragør.
Watertube ved Fasanstien
Hovedstadens Beredskab udlægger i aften 50 meter Watertube i forlængelse af Fasanstien ved diget til Tårnby.