Vær med: Hvad er ’Det gode liv på Enggården’?
Enggården er allerede i dag et rigtig godt plejehjem, men Enggården vil gerne være endnu bedre. Og det kan du være med til at udvikle hen over tre timer tirsdag den 17. januar 2023. Meld dig til vores workshop om ’Det gode liv på Enggården’.

Workshop
På workshoppen sætter vi fokus på temaerne hjemlighed, aktiviteter og det gode samarbejde med pårørende. Tre oplægsholdere vil præsentere temaerne, og bagefter vil der være drøftelser rundt ved caféborde.
Arbejdet vil munde ud i nogle pejlemærker for Enggården.
Workshoppen foregår på Enggården, Daghjemmet, Strandjægervej 17, Dragør tirsdag den 17. januar 2023 kl. 17-20.
Vi byder på en sandwich samt kaffe og kage.
Tilmelding nødvendig
Af hensyn til den praktiske afvikling af arrangementet stiler vi mod at være maksimalt 75 personer.
Tilmelding er efter princippet ”Først til Mølle” og sker ved, at du sender en mail til konsulent Christina Faber eller ringer på telefon 21 54 92 78.