Gå til hovedindhold
Nyheder

Ungerådet: Kom til kick off

Dragør skal have sit helt eget ungeråd. Alle unge fra 7. klasse og op er inviteret til kick off med ungerådet fredag den 28. april 2023 kl. 15-17 i Krudthuset.

21. apr. 2023
Ungdomsskolen - unge i modlys

Indhold

    Nu er muligheden her, hvis du som ung vil være med til at bestemme, hvad der sker i din by.

    Vi inviterer nemlig til kick off med ungerådet. Et ungeråd, der ikke bare handler om, hvad der skal ske i skoletiden, men hvor de unge også kan være med til at bestemme, hvordan fritiden og fremtiden i byen skal se ud.

    Alle fra 7. klasse og op er inviteret til kick off med ungerådet fredag den 28. april 2023 kl. 15-17 i Krudthuset, Krudttårnsvej 31 i Dragør.

    Fremtiden skal helst være sjov, så vi skal have det sjovt, mens vi planlægger den. Derfor mødes vi til en omgang lasergames og pizza, mens vi ’brainer’ på, hvad det nye ungeråd skal kaste sig over.

    Du kan selv blive en del af ungerådet, hvis du vil, men du kan også bare dukke op med dine gode idéer.