Gå til hovedindhold
Nyheder
Sundhed Voksne

Udflugter for pensionister 2023

Igen i år står Aktivitetshuset Wiedergården for at arrangere fire forskellige skovture eller udflugter for kommunens pensionister – to ture i foråret og to ture i efteråret. Billetsalg til forårets ture sker mandag den 17. april 2023 kl. 10.

29. mar. 2023
H.C Andersens Hus

Indhold

    Fire mulige udflugter

    Der er mulighed for at opleve, spise og hygge med andre på en af følgende ture:

    • Tur 1: Andersens nye museum i Odense og videre til Sydfyn tirsdag den 9. maj kl. 7.30-20.30. Pris: 500 kr. Turen gennemføres med liftbus. Oplys venligst om eventuelt behov ved billetkøb.
    • Tur 2: Sejltur på Lyngby Sø og tur i hestevogn på Frilandsmuseet tirsdag den 23. maj 2023 kl. 8-17. Pris: 350 kr.
    • Tur 3: Naturreservatet Kullaberg, Sverige, torsdag den 10. august. Pris: 350 kr.
    • Tur 4: Julemarked på Bosjö Kloster, Sverige, fredag den 1. december. Pris: 500 kr.

    Du kan stige på bussen ved Brugsen, Espersen på Havnen og ved stoppestedet, Stationsvej ved Bank Nordik.

    Billetsalg til forårets ture: mandag den 17. april 2023

    Du kan kun deltage i én af de fire ture og højest købe to billetter.

    Turene gennemføres ved deltagelse på mindst 45 personer. Undtaget er tur 1 til Odense, hvor der mindst skal være 20 deltagere.

    Billetsalget til forårsturene sker i Aktivitetshuset Wiedergården, Wiedergården 2, Dragør, mandag den 17. april kl. 10. Billetsalget til efterårsturene sker mandag den 12. juni 2023 kl. 10.

    Du kan betale med Dankort eller MobilePay.

    Ret til ændringer forbeholdes.

    Turbeskrivelser

    Tur nummer 1

    • Tirsdag den 9. maj kl. 7.30-20.30
    • Andersens nye museum i Odense og videre til Sydfyn
    • Pris: 500 kr.
    • Turen gennemføres med liftbus. Oplys venligst om eventuelt behov ved billetkøb.

    Turbeskrivelse 

    Vi kører til Odense, og her skal vi besøge H.C. Andersens Hus. Det er arkitektur i verdensklasse både ude og inde. Det er en helt ny måde at opleve H.C. Andersens liv og digtning på. Det er som en rejse gennem lyd, lys, rum og scenografi, skabt i samspil med 12 internationale kunstnere.

    Frokosten nyder vi på havnen på Restaurant Nordatlanten, og så går turen til sydover til Christiansminde ved Svendborg. Her drikker vi eftermiddagskaffe med oversigt over Svendborgsund.

    Sidste oplevelse bliver Aqua Vitae Sydfyn i Skårupøre. Her tager værtsparret Lene True og Karsten Kjer Michaelsen imod os og fortæller om deres ”håndlavede” brændevine fra frugt til færdig flaske. Vi slutter besøget med smagsprøver.

    Tur nummer 2

    • Tirsdag den 23. maj 2023 kl. 8-17
    • Sejltur på Lyngby Sø og tur i hestevogn på Frilandsmuseet
    • Pris: 350 kr.

    Turbeskrivelse

    Sejlturen med ”Baadfarten” bliver en historisk naturoplevelse. ”Baadfarten” på de fire søer, Lyngby Sø, Bagsværd Sø, Furesøen og Vejlesø, tog sin start i begyndelsen af 1890`erne og har siden da sejlet fast rutefart på søerne. De to af bådene fra det 19. århundrede sejler den dag i dag. Det er ”Prins Christian”, bygget i 1896 og Prinsesse Alexandrine”, bygget i 1895. De har sejlet med damp, benzin, gasgenerator og nu med diesel. Det bliver en oplevelse!

    Nybro Kro byder på frokost i idylliske omgivelser. Dagen slutter med et særligt besøg på Frilandsmuseet, hvor vi skal køre i hestevogn.

    Efterårsture

    Billetsalget til efterårsturene sker mandag den 12. juni 2023 kl. 10.

    Tur nummer 3

    • Torsdag den 10. august
    • Naturreservatet Kullaberg, Sverige
    • Pris: 350 kr.

    Tur nummer 4

    • Fredag den 1. december 2023
    • Julemarked på Bosjö Kloster, Sverige
    • Pris: 500 kr.

    Billetsalget til efterårsturene sker mandag den 12. juni 2023 kl. 10.

    Læs mere

    Se Aktivitetshusets forskellige tilbud på wiedergaarden.dk.