Trafikinfo: Signalregulering
Kommunen arbejder på at få signalreguleringen i krydset mellem Kirkevej og Hartkornsvej til at fungere korrekt.

Flere dage i træk har der været uregelmæssigheder med signalreguleringen i krydset mellem Hartkornsvej og Kirkevej.
Hver gang har kommunens signalleverandør hurtigt sendt en tekniker på sagen og fået det i gang igen. Der er ligeledes foretaget fejlsøgninger for at forebygge fejlen, men ind til videre uden resultat.
Kommunen og leverandøren arbejder videre på at få problemet løst, så krydset igen fungerer som det skal.