Gå til hovedindhold
Nyheder

Tårnby-Dragør Jobmesse 2023

Torsdag den 23. februar 2023 slår vi dørene op for Tårnby-Dragør Jobmesse i Amagerhallen. Over 60 virksomheder, uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer står klar med inspiration, vejledning og ledige jobs. Messen er gratis og åben for alle interesserede.

20. feb. 2023
Jobmesse-banner

Indhold

    På jobmessen kan du møde forskellige virksomheder, få rådgivning om dine jobmuligheder eller indgå konkrete aftaler med virksomheder om jobsamtaler og besøg. Du kan også tale med uddannelsesinstitutioner om ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og muligheder for at opkvalificere dig.

    Du kan høre oplæg om jobmuligheder fra CPH/Københavns Lufthavne, Scandic CPH Strandpark og IKEA.

    Og så står vores jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter klar til at hjælpe de besøgende på messen med at møde virksomheder, der kan blive deres fremtidige arbejdsgivere.

    Se alle udstillerne og læs program for jobmessen.

    Jobmessen finder sted torsdag den 23. februar klokken 14-17 i Amagerhallen, Løjtegårdsvej 64, 2770 Kastrup. Messen er gratis og åben for alle interesserede.