Gå til hovedindhold
Nyheder

Regnvand skaber problemer (del 2)

Regnvandssystemet har desværre ikke kunnet følge med. Den kraftige regn over hovedstaden tidligere i dag har givet oversvømmelse af lavtliggende områder i Dragør Kommune. Vi opfordrer fortsat borgerne til at undgå at bruge unødig vand.

16. nov. 2023

Indhold

    HOFOR, Hovedstadens Beredskab og kommunen arbejder fortsat intenst på sagen.

    Indsatser

    Der er igangsat forskellige indsatser:

    • På Sydvestpynten søger vi at begrænse vand fra marker i regnvandssystemet
    • Hovedgrøften tjekkes løbende
    • På Nordstranden søger vi at pumpe vand væk fra indersiden af diget.

    HOFOR oplyser, at alle spildevandspumper er i brug. Vi pumper 6.000 liter i minuttet, og der er rekvireret og igangsat yderligere to pumper fra Hovedstadens Beredskab. Læs mere på HOFOR's hjemmeside.

    Børnehuset Sansehuset

    Børnehaven Sansehuset er desværre ramt af kloakvand og vil være lukket fredag den 17. november 2023. De børn, som ikke kan holdes hjemme, vil i stedet for skulle være i Strandengens SFO sammen med deres vante personale. Forældrene har fået direkte besked.

    Det forventes, at Sansehuset kan rengøres i løbet af weekenden.

    Hvad kan du selv gøre

    Borgerne kan fortsat hente sandsække ved Materielgården i Dragør. Fra kl. 15 torsdag den 16. november 2023 har Vej og Gartner sørget for at stille to kasser med fyldte sandsække ud på busvendepladsen ud for Ndr. Dragørvej 162. Der er mulighed for eventuelt at ringe på Materielgårdens hovednummer 32 89 15 80, hvor man kan komme i kontakt med vagthavende.

    Vi opfordrer fortsat borgerne til at undgå at bruge unødig vand. Det gælder for eksempel at undlade at sætte en vask over i maskinen og trække unødvendigt ud i toiletkummen.

    Hvis du som husejer får vandskader, skal du anmelde det til dit forsikringsselskab.