Invitation og program for flagdag
Danske mænd og kvinder bliver hvert år den 5. september anerkendt og hyldet for den store indsats, de har ydet som udsendt på vegne af Danmark. Det gør vi også i Dragør. Alle er velkommen. Se, hvordan du tilmelder dig.

Børnemedaljer vakte jubel i 2022 - Her ser vi fra venstre Leonora, Jarl og Hugo
Flagdagen er for alle, der er eller har været udsendt af Danmark fra Udenrigsministeriet, Redningsberedskabet, Politi og Sundhedsvæsenet. Vi håber, at du har lyst til at være med, og du er selvfølgelig meget velkommen til at bære uniform, medaljer og insignier.
Flagdagen er også for dig, der ikke har været udsendt, men som har lyst til at hylde udsendte kvinder og mænd.
Børnemedalje – vi gentager succesen
Ofte har det stor betydning for hele familien, når én er udsendt. Det anerkender vi fuldt ud.
Til stor glæde overrakte borgmester Kenneth Gøtterup sidste år diplom og medalje til børn fra Dragør Kommune, der er nær relation til en nuværende eller tidligere udsendt i international tjeneste – soldat, politimand, sygeplejerske og lignende.
I år gentager vi succesen.
Hvis I (barn og forældre) er enige om, at det er en god ide, beder vi om, at I tilmelder barnet med fødselsdato og barnets fulde navn på nedennævnte tilmeldingsblanket senest den 15. august 2023 kl. 12.
Overrækkelse af diplom og medalje sker på flagdagen tirsdag den 5. september 2023.
Program for flagdagen
Arrangementet foregår tirsdag den 5. september 2023 ved en reception i forhallen på Dragør Rådhus, Kirkevej 7 kl. 18.30-20.
Program
Kl. 18.30 Velkomst og tale ved borgmester Kenneth Gøtterup
Kl. 18.45 Tale ved Anders Urban, Hæren
Kl. 18.55 Oplæg ved Anika Tronier, som fortæller om, hvordan det var at være eneste kvinde i en professionel enhed på 130 mænd, udsendt til Afghanistan.
Kl. 19.15 Sang ved musikskoleleder Jacob Honoré
Kl. 19.25 Uddeling af børnemedaljer
Kl. 19.55 Dannebrog stryges foran rådhuset
På gensyn i 2024
Tilmelding – alle kan deltage
Tilmeldingsfristen er overskredet.