Gå til hovedindhold
Nyheder
Erhverv
Politikker og strategier

Erhvervslivets gode ideer skal høres

Sammen stiller vi skarpt på: Hvad kan understøtte en positiv erhvervsudvikling i Dragør Kommune? Kom til workshop onsdag den 22. november 2023. Tilmeldingsfrist er søndag den 19. november 2023.

8. nov. 2023

Indhold

    Dragør Kommune skal have en ny erhvervsstrategi. Derfor inviterer vi – sammen med Dragør Erhverv og repræsentanter for erhvervslivet i Dragør Kommune – til workshop med tankevækkende indlæg og rundbordsdrøftelser. 

    Dine input og gode ideer til at skabe de bedste rammer for erhvervslivet er vigtige for os.

    Arrangementet foregår hos Framehouse på A.P. Møllers Allé 43B, 2791 Dragør onsdag den 22. november 2023 klokken 17.30-21.

    Dragør Kommune er vært ved en lettere anretning. 

    Program    

    17:30

    Ankomst og sandwich

    18:00

    Velkommen ved borgmester Kenneth Gøtterup og Rasmus Gundelund Nielsen, formand Dragør Erhverv

    18:10

    Lene Espersen, professionelt bestyrelsesmedlem, giver sit bud på en vision for en bedre udnyttelse af Dragørs ressourcer til gavn for både borgere og erhvervsliv

    18:40

    Giv dit input – dialog ved bordene

    19:40

    Pernille Kofod Lydolph, direktør Destination Bornholm, fortæller om hvordan Bornholm har haft held med at aktivere erhvervspotentialet i mindre lokalsamfund ved hjælp af en fælles indsats og samarbejde på tværs

    20:10

    Giv dit input – dialog ved bordene

    20.50

    Opsamling og den videre proces ved Kenneth Gøtterup og Helle Barth, formand for Klima-, By- og Erhvervsudvalget

    21:00

    Tak for i dag

      

    Tjek din virksomhedspostkasse

    Invitation er sendt til erhvervslivet i Dragør direkte via virk.dk/digital post. Så tjek din virksomhedspostkasse. 

    Hvis du går og overvejer at starte en ny virksomhed op i Dragør og har ideer til vores erhvervsstrategi, er du hermed også inviteret. 

    Tilmelding nødvendig

    Tilmelding sker efter princippet ’først til mølle’. Frist for tilmelding er søndag den 19. november 2023. 

    Tilmelding sker via link i den udsendte invitation. Eller du kan melde dig via linket her på dragoer.dk (hav MitID parat).

    Bemærk!

    Der vil blive taget foto under arrangementet til eventuel offentliggørelse i pressen og på dragoer.dk – gør venligst fotografen opmærksom, hvis du ikke ønsker at medvirke til det.

    Spørgsmål

    Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte erhvervs- og turismekonsulent Charlotte Brendstrup på charlotteb@dragoer.dk