Gå til hovedindhold
Nyheder

Afblæst trussel mod Store Magleby Skole

Politiet har i dag cirka kl. 13.30 neddroslet deres tilstedeværelse på Store Magleby Skole. Det betyder, at elever og personale igen kan forlade klasseværelserne, som de siden i formiddag har opholdt sig i. Lokalpolitiet er til stede for at skabe tryghed.

20. sep. 2023
Fronten af en politibil

Indhold

    Kl. 10.34 indløb en trussel på mail til blandt andet Store Magleby Skole. Samme mail var sendt til flere andre skoler over hele landet. Skoleledelsen anmeldte straks truslen til politiet, som hurtigt indfandt sig på adressen.

    Skoleledelse og kommunens krisestab trådte sammen og har gennem forløbet fulgt politiets anvisninger.

    Kl. cirka 13.30 neddroslede politiet deres tilstedeværelse. Og elever og personale kunne igen forlade klasselokalerne, som de siden i formiddag har opholdt sig i. Ligesom klasser, som har deltaget i Historieløbet eller været på ekskursion, kunne vende tilbage til skolen.

    Skoleledelsen har informeret skolens forældre via Aula om forløb og opfordret dem til at tale med deres børn - så børnene kan få lov at fortælle om deres oplevelse til forældrene også.

    Politiet efterforsker fortsat e-mailtruslen.