Gå til hovedindhold
Klima og miljø

Varsling af hedebølge: Drik rigelig væske

Pas på hinanden derude. DMI varsler, at det bliver meget varmt. Søg skygge og drik rigelig væske. Mind både børn, voksne og de ældre om at drikke - også selvom - de ikke umiddelbart føler tørst.

10. aug. 2022

Indhold

    DMI skriver på deres hjemmeside:

    ”Et højtryk med varm luft, masser af sol og svage vindforhold ventes at ligge over eller tæt på Danmark de kommende fem dage.

    Fra torsdag eftermiddag ventes dagtemperaturen at nå op over 25 grader de fleste steder i Danmark, og stedvis ventes den at nå op til eller lidt over 28 grader.

    De varmeste dage ventes at blive fredag til søndag, hvor temperaturen stedvis kan nå op omkring 30 grader. Definitionen for hedebølge er, at midlet af de højeste registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage overstiger 28 grader.”

    Gode råd

    Hjælp hinanden med at huske et par gode råd:

    • Drik rigelig med vand. Bemærk, at alkohol er vanddrivende
    • Søg skygge eller tag en solhat på, hvis du er udenfor
    • Husk solcremen
    • Efterlad ikke kæledyr eller børn i bilen