Gå til hovedindhold

Til Danmarks udsendte – hædring

Mandag den 5. september er det National flagdag for Danmarks udsendte i international tjeneste. De udsendte tæller både nuværende og tidligere ansatte i politiet, sundhedspersonale (læger, sygeplejersker osv.) og soldater. I år vil vi gerne prøve at markere dagen på en anden måde, end vi plejer. For eksempel med at overrække diplom og medalje til de udsendtes (fra Dragør Kommune) børn under 18 år.

29. jun. 2022

Indhold

    Derfor rækker vi allerede nu ud til dig.

    Er du pårørende, eller har du været udsendt i Danmarks tjeneste, kan du allerede nu overveje sammen med din familie, om det er noget for dig og dine børn. Der bliver tale om et aftenarrangement, hvor vi bl.a. ser Dannebrog stryges fra flagstangen ved Dragør Rådhus.

    Efter sommeren vil vi her på vores hjemmeside – dragoer.dk – fortælle mere om program, og hvordan du tilmelder dig og eventuelt dine børn.

    Spørgsmål?

    Du kan også sende os en mail på dragoer@dragoer.dk og tilmelde dig vores mailingliste, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få direkte besked om program. Skriv i emnefeltet: Flagdag den 5. september.

    Bemærk: Undlad at sende personfølsomme oplysninger over mailen – brug i stedet sikker digital post med NemID/MitID.