Tag cyklen gratis med i bussen
Fra 1. juli 2022 og et helt år frem bliver det, som forsøg, gratis for kommunens borgere at tage cyklen med i alle busser og på alle lokaltogsstrækninger. Siden juni sidste år har du kunnet tage cyklen med i alle almindelige Movia busser, hvis du betalte en cykelbillet. Nu har Movia udvidet forsøget ved at gøre det gratis at tage cyklen med i bussen.

Foto: Movia
Når cyklen skal med
Giv chaufføren tegn til, at du vil stige på med din cykel. Placér din cykel midt i bussen og spænd den fast med sele under kørslen.
Der er normalt plads til to cykler, to barnevogne eller kørestole i Movias busser. Det er buschaufføren, der afgør, om der er plads i bussen til din cykel.
Der er fortsat to undtagelser, som skal sikre, at der ikke bliver for store udfordringer med pladsen i busserne i Hovedstadsområdet.
- Ingen cykler i bussen i myldretiden
- Ingen cykler i bussen natten til lørdag eller til søndag.
Se rejseregler for at tage cykel med på dinoffentligetransport.dk