Gå til hovedindhold
Varmeforsyning

Råd om varmeregningen

I denne tid hører vi meget om stigende priser på el og varme. Men der er gode råd at hente til at spare på el- og varmeforbruget. Det er desuden muligt for økonomisk vanskeligt stillede pensionister og borgere i kontanthjælpssystemet at søge om tilskud til den uforudsete stigning i regningen i vintersæsonen 2021/2022.

14. feb. 2022

Indhold

    Tag toppen af regningen

    Du kan selv tage toppen af regningen ved at følge nogle gode råd om, hvordan du sparer på dit el- og varmeforbrug. Det gælder både, hvis du bor i hus, lejlighed og sommerhus.

    Rådene finder du på for eksempel på Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk. Hos SparEnergi kan du også stille spørgsmål eller som almindelig borger få gratis rådgivning om energibesparelser. Ring på telefon 31 15 90 00 eller skriv en mail til info@sparenergi.dk. Der er åbent mandag til torsdag kl. 8-17 og fredag kl. 8-15.

    Tilskud til varmeregningen

    I forbindelse med de forøgede varmeudgifter har staten afsat en pulje på 100 mio kr. Puljen er til for at kompensere kommunerne direkte for merudgifter til ydelser, der dækker borgeres øgede varmeregninger. Hjælpen kan søges af pensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre borgere der kan have svært ved at betale den uforudsete udgift.

    Ansøgninger vil blive vurderet individuelt og konkret i forhold til den enkeltes økonomi.

    Personligt tillæg

    Du kan søge om personligt tillæg til en ekstraordinært høj varmeregning, hvis du er pensionist og særligt vanskeligt stillet økonomisk, jf. § 14 i Lov om Social Pension. 

    Du kan søge digitalt via dragoer.dk

    Varmetilskud

    Pensionister kan herudover også søge om et varmetilskud hos Udbetaling Danmark.

    Enkeltydelse

    Kontanthjælpsmodtagere og andre økonomisk trængende kan søge hjælpen som en enkeltydelse, jf. § 81 i Lov om Aktiv Socialpolitik.

    Når du søger, skal kommunen bl.a. vurdere, om udgiften er ”rimeligt begrundet”, og om den skal betales for at undgå, at du får større økonomiske problemer.

    Du kan søge digitalt via dragoer.dk.

    Tak for din tålmodighed

    Grundet stort arbejdspres, stigende antal henvendelser og corona kan der være ventetid på henvendelser til rådhuset. Vi takker derfor på forhånd for din tålmodighed.