Privatøkonomi i folkeskolen
Hvad har faste og variable udgifter, brutto- og nettoløn, skat, lån og opsparing med folkeskolen at gøre? I Dragør Kommune handler det grundlæggende om elevernes dannelse ved bl.a. at lukke virkeligheden ind på skolerne.

I Dragør Kommune er der mange eksempler på, hvordan skolerne arbejder sammen med partnere uden for skolens mure. For eksempel Store Magleby Skole har samarbejdet med forældre, private virksomheder, foreninger og byens lokale kulturinstitutioner stået på i en årrække.
Jens Nelleman Charpentier, leder af Store Magleby Skole, fortæller: ”Særligt inden for de seneste to år er samarbejdet med foreninger vokset i skala – især når temaet er idræt, hvor næsten samtlige årgange har et årligt stævne, der er understøttet af en forening.”
Han fortsætter: ”Vi har heldigvis mange forældre, der ønsker at bakke op om skolen. Det gælder for eksempel vores samarbejde med Claus Dehn-Christoffersen, der år efter år kommer og fortæller eleverne i 9. klasse om privatøkonomi. Endda selvom hans egne børn nu er gået ud af skolen.”
Undgå ’Luksusfælden’
Claus Dehn-Christoffersen, der til daglig af filialdirektør i Danske Bank i Tårnby, har gennem de sidste seks år undervist 9. og 10. klasses elever i emner inden for privatøkonomi. Og den sidste dag i november måned var en af de dage, hvor han brugte en dobbelt time i 9. A og 9. C på Store Magleby Skole. I december er det 9. B’s tur til at møde ham.
”Jeg ser min opgave som at klæde de unge mennesker på til, når de en gang skal flytte hjemmefra og skal stå på egne ben økonomisk. Vi gennemgår begreber som faste og variable udgifter, brutto- og nettoløn, skat, lån og opsparing. De får nogle gode råd med på vejen – populært sagt – så de ikke havner i ’luksusfælden’, siger han med reference til TV-serien ’Luksusfælden’, hvor danskere med rod i økonomien er kommet alvorligt i uføre.
Claus Dehn-Christoffersen pointerer, at der er tale om ’non-branded’ undervisning. Målet er, at eleverne får noget basal viden inden for privatøkonomi.
Praksisnære emner
Jens Nelleman Charpentier vurderer, at det – at åbne skolerne for omverdenen – gør noget godt for både lærere og elever:
”Vi ser medarbejdere og elever, der er rigtig glade for mødet med virksomhederne på den måde, som for eksempel Claus gør det, altså besøg i undervisningen, hvor emnet er praksisnært. I mødet med ”rigtig økonomi” er eleverne absolut motiverede for at høre mere.”
Han bakkes op af filialdirektøren, som fortæller: ”De unge er virkelig engagerede og gode til at svare på alle mine spørgsmål til dem. Og noget af det sjoveste er, når jeg efterfølgende møder de unge i byen, at de kommer hen og siger: ’Bare rolig, Claus, jeg vil aldrig optage et kviklån.’”
Ikke for sjov
En vigtig rolle, folkeskolen har, er at sikre elevernes dannelse. I de ældste klasser tilegner eleverne sig for eksempel viden og kompetencer til at kunne begå sig som selvstændige og ansvarsfulde samfundsborgere.
Og her har inddragelse af praksisnær viden og samarbejde med andre en berettigelse.
Som Jens Nelleman Charpentier slutter: ”Det er væsentligt, at samarbejderne kan to ting. De skal kunne aktivere de gode ressourcer, der er omkring skolen. Samtidig skal de også være relevante bidrag, så de løfter kvaliteten i undervisningen eller emner, der hører til i skolen.”
Det er ikke kun Store Magleby Skole, som lukker ’virkeligheden’ ind på skolen. Det samme praktiserer også kommunens to andre skoler: Nordstrandskolen og Dragør Skole.