Gå til hovedindhold
Politik

På valgdagen – Folketingsvalg 2022

Der er valg til Folketinget tirsdag den 1. november 2022. Valgstederne åbner kl. 8 og lukker igen kl. 20. Du har automatisk fået tilsendt et valgkort inden valget, hvis du har stemmeret. Så husk at tjekke din fysiske postkasse.

31. okt. 2022

Indhold

    Medbring valgkort eller anden ID

    Valgkortet er dit bevis på, at du kan stemme ved valget. Dit valgkort er personligt og her står dit navn og adresse samt dit nummer på den såkaldte valgliste. Desuden står dit valgsted, altså adressen på det sted, hvor du skal stemme.

    I Dragør Kommune har vi to valgsteder: Hollænderhallen, Halvejen 3 og Dragør Skole, Vestgrønningen 9.

    Tag dit valgkort med på valgdagen. Hvis du ikke har modtaget dit valgkort inden valget, eller glemmer du dit valgkort på valgdagen, kan du stadig stemme. Du skal blot møde op på dit valgsted på valgdagen med legitimation i form af for eksempel dit sundhedskort, pas eller kørekort.

    Gå til hvilket bord du vil

    Selv om der står et bordnummer på dit valgkort, kan du benytte alle afstemningsborde på dit valgsted. Det skyldes, at Dragør Kommune har indført elektroniske valglister.

    God fornøjelse.