Handicapdag: Kom til åbent hus!
Lørdag den 3. december er FN’s internationale handicapdag. Det fejrer vi ved bl.a. at overrække Dragør Kommunes Handicappris 2022. Kom og vær med kl. 11-14! Handicaprådet inviterer samtidig til at komme med input til vores Handicappolitik, som skal revideres i 2023.

Prisoverrækkelse og Input til handicappolitik
Hils på borgmester Kenneth Gøtterup og Handicaprådets formand Jeanet Barth. De vil løfte sløret for, hvem som får årets handicappris.
Efter prisoverrækkelsen er Handicaprådet vært ved en lille workshop om Dragør Kommunes Handicappolitik, som gælder både voksne og børn med handicap. Hvad er godt? Hvad er mindre godt? Hvad skal vi gøre mere af?
Hvor og hvornår
Det hele foregår ved et hyggeligt arrangement lørdag den 3. december 2022 i Aktivitetshuset Wiedergården, Wiedergården 2, Dragør kl. 11-14.
Tilmelding er ikke nødvendig – du dukker bare op. Tag gerne en ven med.