Gå til hovedindhold
Politik

Godt i gang: Folketingsvalg 2022

Klokken 12 på demokratiets festdag havde knapt 25 % stemmeberettigede borgere i Dragør Kommune givet deres stemme. I alt er 10.372 borgere i kommunen berettiget til at stemme til Folketingsvalget. Stemmestederne lukker kl. 20.

1. nov. 2022
Valgbestyrelsen fra Tårnby Kommune inspicerer valgstederne i Dragør Kommune (fra venstre Dennis W. Clausen, Tårnby-borgmester Allan S. Andersen, Dragør-borgmester Kenneth Gøtterup, Carsten Fuhr og Einer Lyduch).

Valgbestyrelsen fra Tårnby Kommune inspicerer valgstederne i Dragør Kommune (fra venstre Dennis W. Clausen, Tårnby-borgmester Allan S. Andersen, Dragør-borgmester Kenneth Gøtterup, Carsten Fuhr og Einer Lyduch).

Indhold

    Dragør Kommunes to valgsteder – Hollænderhallen og Dragør Skole – har siden kl. 8 i morges haft en lind strøm af vælgere, som gerne ville stemme ved Folketingsvalget. I alt 921 havde valgt at brevstemme forud for valgdagen tirsdag den 1. november 2022.

    Midt på dagen lagde Tårnbys repræsentanter i valgbestyrelsen vejen forbi valgstederne sammen med borgmester Kenneth Gøtterup.

    Stemmeprocent kl. 12

    På kommunens to valgsteder fordeler de stemmeberettigede vælgere sig med 3.814 på Dragør Skole og 6.558 i Hollænderhallen.

    En måling kl. 12 viste, at 24,88 procent af vælgerne (svarende til 949 vælgere) havde lagt vejen forbi stemmeurnen på Dragør Skole og tilsvarende havde 24,50 procent været forbi Hollænderhallen (svarende til 1.607 vælgere).

    Ved det forrige Folketingsvalg, som blev afholdt på grundlovsdag den 5. juni 2019, var stemmeprocenten på Dragør Skole 30,75 og 32,00 i Hollænderhallen. Den væsentlig højere stemmeprocent kl. 12 kan måske forklares med, at mange borgere kan have haft fri fra arbejde på grundlovsdag.

    Åbent til kl. 20

    Mangler du at stemme, kan du nå det endnu. Valgstederne har åbent til klokken 20.

    Følg resultatet

    Dragør Kommune er en del af Tårnby Valgkreds, og det er Tårnby Kommune, som indberetter valgresultaterne for Dragør. Du kan følge med i indberetningen på

    kmdvalg.dk