Gå til hovedindhold
Klima og miljø

Forslag til varmeplan i høring

I kølvandet på stærkt stigende energipriser har vi arbejdet på højtryk med at undersøge mulighederne for fremtidens varmekilder i Dragør Kommune. Det er der kommet et forslag til varmeplan ud af, som er i høring frem til og med mandag den 14. november 2022

1. nov. 2022

Indhold

    Alle kommuner i Danmark med gasforsynede områder skal i løbet af 2022 udarbejde og have godkendt varmeplaner.

    En varmeplan beskriver, hvilke fremtidige muligheder der er i kommunen, når rumopvarmning af bl.a. boliger og institutioner ikke længere kan ske med gas. Varmeplanen er altså ikke et konkret og bindende forslag til et fjernvarmeprojekt, men rammen om hensigten og muligheden for fjernvarme. Varmeplanen er derfor heller ingen garanti for, at der kommer fjernvarme til Dragør.

    I Dragør Kommune bliver ca. 70 % af vores bygninger i dag opvarmet med gas. Emnet er derfor meget aktuelt for Dragør.

    Forslag til Varmeplan for Dragør Kommune

    Hvordan gør du?

    Du sender dit høringssvar via

    Sikker post til Center for Plan, Teknik og Erhverv

    Mærk dit høringssvar med: ”Varmeplan”

    Du kan også sende med almindelig post til Dragør Rådhus, Center for Plan, Teknik og Erhverv, Kirkevej 7, 2791 Dragør. Mærk dit høringssvar med: ”Varmeplan”

    Informationsmøde om forslag til varmeplan

    Mandag den 7. november 2022 holder vi informationsmøde for borgere om den kommende varmeplan for Dragør Kommune. Det foregår i Hollænderhallen, Halvejen 3, Dragør, klokken 18.30-20.

    Se program for mødet og tilmeld dig mødet senest fredag de 4. november 2022 kl. 12

    Proces

    Forslag til varmeplanen for Dragør Kommune er i offentlig høring i perioden mandag den 31. oktober 2022 til og med mandag den 14. november 2022. Du kan bl.a. se høringsmaterialet og læse mere på vores temaside dragoer.dk/varmeplan

    Dragør Kommunalbestyrelse forventer at beslutte den endelige varmeplan på et ekstraordinært møde den 8. december 2022. Borgerne får i slutningen af december måned et brev med besked om, at de enten vil få tilbud om at koble sig til et fremtidigt fjernevarmenet, eller at de skal have en individuel varmekilde til at varme deres bolig op.