Gå til hovedindhold
Sundhed

Aktivitetshuset: Sundhedsdag

Torsdag den 15. september 2022 kl. 13-16 byder borgmesteren velkommen til sundhedsdag med masser af tilbud i Aktivitetshuset Wiedergården, Wiedergården 2, Dragør. Kom og vær med! Samvær er i sig selv sundt. Alle er velkommen!

31. aug. 2022

Indhold

    Program

    Du møder bare op på dagen – det kræver nemlig ingen tilmelding. Programmet er både spændende og varieret.

    Du kan bl.a.:

    • Få målt hørelse og syn (oct scanning og tryk), din lungefunktion, balance og BMI test
    • Få præsenteret små hjælpemidler uden bevilling
    • Møde patientforeninger og kommunens demens- og sundhedskonsulenter, Tandplejen og Hjemmesygeplejen samt diætist
    • Få præsenteret Dragørs nyeste sundhedsprofil
    • Prøve forskellige træningshold, fx yoga, zumba, flere gymnastikhold, knogletræning, Pilates Flow og styrke, Workout, indendørs cykelhold, Styrketræning, Stick Do samt siddende Qi Gong
    • Deltage i foredrag: om alderens betydning for dine muskler med hverdagsøvelser, du nemt selv kan udføre, om synet og hørelsen, om Applewatch som nødkald og sundhedsapp’s
    • Købe et sundt måltid i Caféen fra kl. 12.

    Tak til de mange frivillige, som med stort engagement er med til at arrangere en varieret og spændende dag.

    Få en rundvisning

    Kender du ikke Aktivitetshuset i forvejen, har du her en mulighed for opleve huset, der emmer af aktivitet, kreativitet, interesse og det gode danske hygge. Her er ingen alene.