Til unge, som har det svært
Som ung kan du stå med bekymringer og udfordringer, som kan være vanskelige at håndtere i et liv med mange valgmuligheder. Men der er hjælp at hente!

Unge mellem 15 og 25 år i Dragør Kommune kan få anonym psykologisk rådgivning – uden egenbetaling. Konkret er der mulighed for et forløb på op til fem rådgivningssamtaler hos privatpraktiserende psykolog i Dragør Anne Ekkert.
Hvad kan I tale om?
I kan tale om alt muligt, for eksempel: Valg af uddannelse/job, præstationspres, eksamensangst, lavt selvværd, ensomhed, tvivl om egen seksualitet, selvskadende adfærd, kærestesorger, konflikter med forældre.
Du (den unge) skal blot selv henvende dig
Kontakt Anne Ekkert på telefon 31 31 88 15 torsdage klokken 15.30-16.30.
Fakta
- For unge i Dragør Kommune. Du er mellem 15 og 25 år og søger en professionel samtalepartner
- Pr. telefon. Du ringer bare til Anne
- Anonym. Du behøver ikke fortælle, hvem du er
- Uden henvisning. Du har ikke brug for en henvisning fra lægen
- Kommunen betaler. Du skal ikke selv have penge op af lommen.