Sommer på Kongelundsfortet
I sommerugerne 27, 28 og 29 vil der være aktiviteter i dagene tirsdag-lørdag. I samarbejde med en række foreninger tilbyder Kongelundsfortet Outdoorcenter et bredt udvalg af aktiviteter, og der vil være noget for enhver!

Sommer på fortet
Til sommer sætter vi i Kongelundsfortet Outdoorcenter, i samarbejde med en lang række foreninger, endnu engang fortet i bevægelse i ugerne 27, 28 og 29. I de 3 uger vil der hver uge fra tirsdag-lørdag være dagsaktiviteter på fortet for folk i alle aldre.
Aktiviteterne kører fra klokken 10-12 og fra 13-15. Nogle aktiviteter løber hele dagen fra 10-15.
I de samme uger vil der også være en unik mulighed for at overnatte på Kongelundsfortet. Det sker naturligvis i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om afstand og hygiejne.
Kongelundsfortet Outdoorcenter ligger på Kalvebodvej 265, 2791 Dragør.
Tilmelding nødvendig
Der er et begrænset antal pladser på de enkelte aktiviteter – tilmelding er derfor nødvendig.
Du kan læse mere om overnatning og aktiviteterne i de forskellige uger på www.kongelundsfortet.dk – se under aktivitetskalender.
Kongelundsfortet Outdoorcenter tilføjer løbende flere aktiviteter – hold derfor øje med siden.
Har du spørgsmål, kan du skrive en mail på adressen: info@kongelundsfortet.dk
Kongelundsfortet Outdoorcenter er et samarbejde mellem DGI Storkøbenhavn og Dragør Kommune og støttes af Nordea Fonden.