Gå til hovedindhold

Hvem skal have årets Handicappris?

Dragør Kommunes Handicapråd uddeler årets handicappris i forbindelse med FN’s Internationale Handicapdag 3. december. Med handicapprisen følger for første gang 5.000 kr. samt en skulptur udført af den lokale kunstner Flemming Brylle.

28. sep. 2021

Indhold

    Hvem kan indstilles?

    Handicapprisen kan gå til en borger, virksomhed, forening eller ansat i Dragør Kommune, som har ydet en særlig indsats til gavn for børn og/eller voksne med et handicap i kommunen.

    Prisen kan også gå til en borger, der på trods af et eller flere svære handicap, har bevaret et aktivt liv og bidrager med humør og livsglæde til at hjælpe andre.

    Hvordan gør du?

    Gå ind på dragoer.dk/handicappris og udfyld formularen. Du kan også sende til: Handicaprådet, Dragør Rådhus, Kirkevej 7, 2791 Dragør. Vi skal have modtaget din indstilling senest tirsdag den 12. oktober 2021.