Flagdag for Danmarks udsendte 2021
Hvis du er bosiddende i Dragør og er eller tidligere har været udsendt fra politi, beredskab eller forsvar, har du måske lyst til at deltage i en reception på Flagdagen for Danmarks udsendte den 5. september

Hvert år holder Dragør Kommune en reception for at fejre de borgere i Dragør, som er eller har været udsendt for Danmark.
Receptionen holdes på den officielle flagdag for Danmarks udsendte den 5. september kl. 10-11.
Flagdagen er en anledning til at udtrykke anerkendelse for den fremragende og professionelle indsats, som Danmarks udsendte yder og har ydet i en række af verdens konfliktområder.
Hvis du ikke har fået en personlig invitation og er du eller har du været udsendt fra politi, beredskab eller forsvar og ønsker at deltage i receptionen, skal du sende en sikker mail til Dragør Kommune, se nedenstående, senest den 7. august 2021.