Gå til hovedindhold

Online tidsbestilling til borgerservice

Nu kan du bestille tid i Borgerservice her på kommunens hjemmeside, hvis du enten skal have pas, MitId eller hjælp til digital selvbetjening. Det betyder, at du er uafhængig af telefon- og åbningstid, når du skal bestille tid.

21. aug. 2020

Indhold

    Borgerservice starter på nettet

    Ved at give borgerne mulighed for at bestille tid til borgerservice er det endnu lettere for borgerne at få hjælp og reducere ventetiden i Borgerservice.

    Det er nemmest, hvis du begynder med at bestille tid hjemmefra. Du kan indtil videre bestille tid til pas, MitID eller hjælp til digital selvbetjening på dragoer.dk.

    Hvordan gør du?

    Søg på online tidsbestilling eller brug linket til online tidsbestilling på forsiden af dragoer.dk og vælg derefter én af de tre serviceydelser. Du indtaster bare dit mobilnummer eller din fødselsdato.

    Du kan også afmelde din tid på hjemmesiden, hvis du bliver forhindret.

    Alternativt kan du ringe i telefontiden på telefon 32 89 01 00.